Da Storbritannien i april hævede grænsen for, hvor dyr ny medicin må være, var det ifølge Huseyin Naci ikke bare en teknisk ændring i et regneark. Det betød, at briterne accepterede at betale mere for sundhed, når den kommer som medicin, end når den kommer fra andre behandlinger som eksempelvis kirurgi.
Britisk sundhedsøkonom advarer: “MFN-pres truer med at afkoble medicinpriser fra klinisk værdi”
MFN-debatten handler ikke kun om, hvorvidt medicin bliver dyrere. Ifølge en britisk sundhedsøkonom kan den ændre selve logikken bag europæisk medicinprioritering ved at svække koblingen mellem pris og klinisk værdi.
Medicin&Evidens sætter i en række artikler fokus på MFN og på, hvad amerikansk referenceprispolitik kan komme til at betyde for Danmark.
Serien afdækker de problemer, som kan opstå, hvis lave danske medicinpriser får virksomheder til at fravælge Danmark, og hvilke konsekvenser det kan få for patienters adgang til nye lægemidler, kliniske forsøg, forskning og investeringer.
Læs mere om MFN her.
Som led i en handelsaftale mellem USA og Storbritannien blev tærsklen for, hvad det britiske system er villigt til at betale for ny medicin, i april hævet med omkring 25 procent.
“Storbritannien vil nu betale mere per enhed sundhed, der skabes med medicin, end for den samme sundhedsgevinst fra andre behandlinger. Det skaber en reel skævhed i, hvordan sundhedssystemer prioriterer deres ressourcer,” siger Huseyin Naci, som forsker i sundhedspolitik ved London School of Economics and Political Science.
Med andre ord: Briterne er blevet villige til at betale mere for en sundhedsgevinst, når den kommer fra et lægemiddel, end når den kommer fra eksempelvis kirurgi eller andre behandlinger.
Udviklingen er ifølge Huseyin Naci et konkret eksempel på, hvordan den amerikanske MFN-politik (Most Favored Nation) allerede påvirker europæiske sundhedssystemer.
“MFN-pres risikerer at afkoble pris fra værdi og tvinge betalere til at betale mere, baseret på kommercielle forhold i et andet marked, ikke klinisk effekt,” siger Huseyin Naci.
Pfizer indstiller forsøg i Danmark
MFN-politikken går i korte træk ud på, at USA vil presse priserne på ny medicin ned ved at koble dem til de laveste priser i andre lande – for eksempel Danmark. Det lægger samtidig et indirekte pres på europæiske sundhedssystemer, som kan blive mødt med krav om højere priser fra medicinalindustrien.
Siden Donald Trump og Det Hvide Hus i maj 2025 genoplivede MFN-tankegangen som en central del af lægemiddelpolitikken, er debatten om det amerikanske pres på lægemiddelpriser kun taget til i styrke i Europa. Og noget tyder på, at også industrien nu begynder at røre på sig:
Senest har Pfizer for eksempel meddelt, at selskabet indstiller kliniske forsøg i Danmark og Sverige (artikel herunder). Selskabet kobler ikke selv beslutningen til MFN-politikken, men den er sket i en periode, hvor presset på de europæiske lægemiddelpriser er stigende.
Fremover kommer Pfizer ikke til at placere kliniske forsøg i hverken Danmark eller Sverige, som begg
Kliniske studier er ofte tæt koblet til virksomhedernes samlede investeringer i et marked og dermed deres forventninger til indtjening.
I Danmark har reaktionerne indtil videre været delte. Mens aktører som Amgros-direktør Flemming Sonne og Medicinrådets direktør Søren Gaard i interviews med Medicin & Evidens har manet til ro og påpeget, at der endnu ikke er klare tegn på ændret adfærd fra virksomhederne, har andre – herunder Stine Bosse, medlem af Europa-Parlamentet for Moderaterne, og Lægemiddelindustriforeningen (Lif) – advaret om, at Europa risikerer at sakke bagud i konkurrencen om nye lægemidler.
Ikke længere et hypotetisk scenarie
MFN-politikken er ikke længere kun et hypotetisk fremtidsscenarium.
Trump-administrationen oplyser, at den allerede har indgået frivillige MFN-aftaler med 17 af verdens største medicinalvirksomheder. Man forventer desuden at indgå tilsvarende aftaler med de fleste producenter af patentbeskyttede lægemidler og biologiske lægemidler, oplyser Det Hvide Hus.
Aftalerne dækker ifølge Det Hvide Hus over virksomheder, som repræsenterer 86 procent af markedet for mærkevare-lægemidler i USA. Det vil sige lægemidler, der stadig er under patent og sælges under et brandnavn af den virksomhed, der har udviklet dem – eksempler er kræftlægemidlet Keytruda (pembrolizumab) og det biologiske lægemiddel Dupixent (dupilumab) til atopisk eksem, astma mv.
“Samlet set har MFN-rammen til formål at udligne lægemiddelpriser ved en kombination af lavere priser i USA og højere priser i andre udviklede lande,” skriver det Hvide Hus på sin hjemmeside.
Et opgør med værdibaseret prissætning
I Europa er vurderingen af ny medicin traditionelt bygget op omkring ét centralt princip: At prisen skal afspejle den værdi, behandlingen skaber.
Det gælder også i Danmark, hvor Medicinrådet arbejder efter princippet "mere sundhed for pengene" og anvender sundhedsøkonomiske analyser til at vurdere forholdet mellem effekt og omkostninger.
Tilsvarende arbejder Englands prioriteringsorgan for ny medicin, National Institute for Health and Care Excellence (NICE), med sundhedsøkonomiske analyser, der kobler effekt og omkostninger. Men det er netop den kobling, der ifølge Huseyin Naci risikerer at blive svækket.
Hvis prisen i stigende grad bestemmes af internationale handelsforhold frem for dokumenteret effekt, ændres selve præmissen for prioriteringen, lyder hans vurdering. Og i praksis betyder det, at andre indsatser må nedprioriteres:
“Der er ganske enkelt begrænset økonomisk råderum i de fleste europæiske lande til at absorbere prisstigninger. Enhver stigning i udgifterne til medicin sker direkte på bekostning af noget andet,” siger Hueyin Naci.
Pris og værdi risikerer at blive afkoblet
Hvor danske aktører indtil videre har haft fokus på, om MFN vil påvirke virksomhedernes adfærd og adgang til medicin, peger Huseyin Naci dermed på en mere langsigtet effekt. Selv uden ændringer i lanceringsstrategier kan europæiske lande gradvist blive presset til at acceptere højere priser.
Og det kan i sidste ende gøre det vanskeligere at fastholde det princip, som også ligger bag de sundhedsøkonomiske modeller, der bruges i Danmark, mener han: At prisen på medicin skal afspejle den værdi, den skaber.
Andre artikler i serien
USA's nye referenceprispolitik Most Favored Nation (MFN) har fået medicinalindustrien til at advare
Den amerikanske referenceprispolitik Most Favored Nation (MFN) har allerede skabt reel usikkerhed om
