Medicinrådets direktør Søren Gaard ser endnu ikke tegn på, at Danmark bliver fravalgt på grund af USA's nye referenceprispolitik MFN, men han oplever reel usikkerhed blandt medicinalvirksomhederne.
Medicinrådets direktør om MFN: Usikkerheden vokser og kræver nye løsninger
USA's nye referenceprispolitik Most Favored Nation (MFN) har fået medicinalindustrien til at advare om risikoen for dårligere adgang til nye lægemidler i Danmark. Medicinrådet ser endnu ikke tydelige tegn på, at Danmark bliver fravalgt, men usikkerheden blandt virksomhederne er reel, siger direktør Søren Gaard.
Medicin&Evidens sætter i en række artikler fokus på MFN og på, hvad amerikansk referenceprispolitik kan komme til at betyde for Danmark.
Serien afdækker de problemer, som kan opstå, hvis lave danske medicinpriser får virksomheder til at fravælge Danmark, og hvilke konsekvenser det kan få for patienters adgang til nye lægemidler, kliniske forsøg, forskning og investeringer.
Læs mere om MFN her.
USA's nye referenceprispolitik MFN har skabt bekymring i både medicinalindustrien og sundhedsvæsener verden over.
Modellen går i sin grundform ud på, at USA vil bruge priser i række bestemte lande som reference for amerikanske medicinpriser. Kritikerne frygter, at det kan få virksomheder til at udskyde eller undlade lanceringer på markeder med lave priser, hvis de risikerer at påvirke indtjeningen i USA.
Lægemiddelindustriforeningen (Lif) har allerede advaret om faldende lanceringer af nye lægemidler i Danmark, og i februar blev det første lægemiddel trukket fra det danske marked med henvisning til globale prisvirkninger.
For Medicinrådet er udviklingen interessant, fordi rådet vurderer nye sygehuslægemidler til brug i Danmark. Hvis virksomhederne ændrer adfærd, kan det få betydning for patienternes adgang til ny medicin. Og noget ér allerede ved at ændre sig, vurderer direktør Søren Gaard.
”Vi mærker usikkerhed fra virksomhedernes side. Jeg fornemmer blandt andet, at virksomhederne har behov for en tæt dialog med os og egne hovedkontorer i forhold til, hvordan de skal ansøge, og hvad de kan tilbyde,” siger han.
Virksomhederne søger svar
Søren Gaard understreger, at det fortsat er uklart, hvordan MFN konkret kommer til at fungere, og hvilke konsekvenser politikken får for det globale marked og ikke mindst det europæiske.
Netop denne uklarhed er noget af det, som virksomhederne reagerer på, og som skaber usikkerhed om, hvilke lægemidler de skal prioritere på forskellige markeder, forklarer han.
”Vi er derfor også opmærksomme på, hvordan det spiller ind i deres ansøgninger og deres sagsbehandling over for os,” siger Søren Gaard.
Medicinrådet har af samme årsag nedsat en intern arbejdsgruppe, som følger udviklingen tæt sammen med blandt andre Amgros og i dialog med europæiske samarbejdspartnere.
Selvom analyser fra blandt andre GlobalData og den europæiske medicinalbranche peger på, at virksomheder allerede udskyder eller begrænser lanceringer på markeder med lave priser som følge af usikkerheden omkring MFN, ser Medicinrådet endnu ikke klare tegn på, at Danmark bliver nedprioriteret.
”Indtil videre ser vi ikke de store konsekvenser i Danmark. Det har været begrænset. Vi har ikke set en strukturel nedgang i antallet af ansøgninger, men det ser først og fremmest ud til at være et spørgsmål om, at nogle ansøgninger kommer lidt senere end normalt, ikke at virksomhederne har valgt Danmark fra,” siger Søren Gaard.
Vigtigt at holde fokus på dialog
Flere politikere og brancheaktører har efterlyst handling for at beskytte europæiske patienters adgang til ny medicin. Europa-Parlamentarikeren Stine Bosse (Mod.) har blandt andet argumenteret for et tættere europæisk samarbejde om lægemidler og fælles indkøb som et muligt modsvar til MFN.
Men Søren Gaard mener dog ikke, at vi endnu er nået dertil, hvor vi kan træffe beslutninger om, hvad det rigtige modsvar til MFN skal være. I stedet erklærer han sig enig i vurderingen fra Amgros-direktør Flemming Sonne, som tidligere har sagt til Medicin & Evidens, at den største udfordring er, hvis vi træffer for hurtige og kortsigtede beslutninger.
”Det er en god pointe ikke at gå i panik. Jeg mener, at vi bør forholde os afventende, mens vi samtidig har en dialog og et samarbejde om løsninger kørende,” siger han.
Han peger blandt andet på regeringens MFN-taskforce – en arbejdsgruppe med deltagelse fra myndigheder, regioner og centrale aktører på lægemiddelområdet – som et vigtigt forum for netop den dialog. I det nye regeringsgrundlag lægger S-SF-M-R op til, at arbejdet med taskforcen skal fortsætte.
Klar til nye løsninger
Selvom MFN-politikken fortsat er under udvikling, og flere centrale spørgsmål om implementering og rækkevidde endnu ikke er afklaret, skal sundhedsvæsnet være klar til at tænke i nye modeller, mener Søren Gaard.
”I en situation med større usikkerhed og ting, der er i bevægelse, skal man turde tænke kreativt og finde løsninger,” siger han.
Han peger blandt andet på effektbaserede aftaler, hvor betalingen afhænger af behandlingens effekt, og på modeller, hvor der indsamles yderligere data efter ibrugtagning. Tankegangen afspejles i et nyt initiativ fra Medicinrådet og Amgros, som netop har besluttet at give virksomheder længere tid til at fremlægge alternative prisforslag og aftalemodeller.
”Det er et vigtigt område at tale om. Vi er rigtig gode til at finde løsninger, og det vil vi også være klar til i den her sammenhæng,” siger Søren Gaard, som dog samtidig understreger, at MFN ikke ændrer Medicinrådets grundlæggende rolle og mandat.
”Vores mandat er som altid at lave faglige vurderinger af effekten af nye lægemidler, bivirkninger og omkostningseffektivitet.”
Den danske model står stærkt
I debatten om MFN har flere peget på, at Danmark med sine relativt lave medicinpriser risikerer at blive mindre attraktivt som marked for nye lægemidler. I de seneste WAIT-tal fra den europæiske lægemiddelbranche er Danmark faldet fra tredje- til syvendepladsen i Europa målt på patienters adgang til nye lægemidler.
I maj kritiserede Medicinrådets formandskab dog WAIT-opgørelsen for ikke nødvendigvis at give et retvisende billede af danske patienters reelle adgang til behandling.
“Tallene skal tages med forbehold, da W.A.I.T.-indikatoren ikke siger noget om, hvor mange patienter der faktisk får behandlingen, hvor hurtigt den bliver taget i brug, eller om der allerede findes lige så gode eller bedre alternativer i sundhedsvæsenet,” skriver Medicinrådet blandt andet på sin hjemmeside. Og videre:
“En placering øverst på W.A.I.T-listen bør derfor ikke være et mål i sig selv.“
Søren Gaard mener da også, at billedet er mere nuanceret end WAIT-tallene i sig selv lægger op til.
”Vi har adgang til meget behandling i Danmark, og vi ligger godt i forhold til andre europæiske lande. For os handler det om, hvor hurtigt og reelt patienterne får adgang til behandling i Danmark, og det kan vi godt stå på mål for,” siger han.
Søren Gaard erkender dog, at MFN potentielt kan komme til at ændre de grundlæggende spilleregler for introduktionen af nye lægemidler.
”Hvis MFN slår igennem, vil det være en forandring, hvor markeder er bundet sammen på en anden og ny måde, som vi endnu ikke kan forudse eller gennemskue. Det kommer til at kræve fælles løsninger, men det er jeg optimistisk omkring, at vi kan finde.”
Andre artikler i serien
Den amerikanske referenceprispolitik Most Favored Nation (MFN) har allerede skabt reel usikkerhed om
