Thomas Senderovitz, direktør for Lægemiddelindustriforeningen, Lif, advarer om, at Danmark kan blive valgt fra, hvis lave medicinpriser gør det mindre attraktivt at lancere nye lægemidler her.
Lif-direktør: Danmark har taget adgangen til ny medicin for givet – nu kan patienter betale prisen
Den amerikanske referenceprispolitik MFN er ifølge direktør for Lægemiddelindustriforeningen (Lif)Thomas Senderovitz kun et symptom på en dybere udfordring: Danmark og Europa har presset medicinpriserne ned og samtidig taget for givet, at nye lægemidler, forskning og investeringer alligevel ville komme. Men det er langt fra sikkert: Europa mister konkurrencekraft over for USA og Kina.
Thomas Senderovitz lagde ikke fingrene imellem: På Medicinske Tidsskrifters webinar "Kan vi finde balancen – stærk ordinationsret eller stram økonomi?" 23. april talte Lif-direktøren med dunder og et mærkbart engagement. Det handlede nemlig om det, han ser som en farlig dansk og europæisk selvfølgelighed: Forestillingen om, at nye og avancerede lægemidler automatisk finder vej til patienter, uanset hvor hårdt priserne presses ned.
På webinaret diskuterede klinikere, patientforeninger, en repræsentant fra Medicinrådet og politikere lægers ordinationsret, Medicinrådets rolle og adgangen til ny medicin i Danmark.
Thomas Senderovitz’ advarsel var klar: Danmark risikerer at blive valgt fra.
Hvis det danske marked bliver for lille, for billigt og for usikkert, vil medicinalvirksomheder begynde at spørge sig selv, om det overhovedet kan betale sig at lancere nye lægemidler her. Og svaret kan i stigende grad blive nej.
Det handler ifølge Thomas Senderovitz ikke kun om USA og den amerikanske referenceprispolitik Most Favored Nation, MFN, hvor USA ser mod lavere medicinpriser i andre lande. Den amerikanske politik er snarere et symptom på et langt større problem: at Danmark og Europa i årevis har presset medicinpriserne ned og taget det som en selvfølge, at nye behandlinger, investeringer og forskning alligevel ville komme.
"Vi har taget for givet, at Danmark – som udgør 0,3 procent af det samlede verdensmarked for verdens lægemidler – per automatik får de nyeste og bedste lægemidler, selv om vi presser priserne. Det har vi taget for givet, ligesom vi har taget for givet, at NATO eksisterer," sagde Thomas Senderovitz.
Han pegede på, at USA udgør 52 procent af verdensmarkedet for lægemidler. Når et lille marked som Danmark har meget lave priser, kan de lave priser få betydning ud over landets størrelse, hvis de indgår i internationale referenceprissystemer. Derfor kan danske priser skabe usikkerhed hos virksomhederne om, hvorvidt en dansk lancering kan påvirke den globale omsætning.
"Det vil simpelthen betyde, at virksomheder spørger sig selv, er det risikoen værd?" sagde han.
Ifølge Thomas Senderovitz har Europa længe haft et stærkt fokus på at holde udgifterne nede. Det har presset priserne, men det kan også få den bagside, at virksomhederne vælger mindre markeder fra, eller virksomhederne ikke prioriterer at lave den dokumentation, der skal til, for at få lægemidler gennem nationale vurderingssystemer.
Han pegede på, at det koster mellem 3 og 15-20 milliarder kroner at udvikle et nyt lægemiddel, og at virksomhederne derfor ser på, om de kan få pengene igen.
"Der skal altså penge tilbage, for at man kan investere videre i forskning," sagde han.
Risikoen er ifølge Thomas Senderovitz, at det sætter gang i en negativ spiral: Færre lanceringer i Danmark kan betyde dårligere adgang for patienterne. Det kan også betyde færre kliniske forsøg, fordi virksomheder ifølge ham ikke lægger forsøg i lande, hvor de ikke forventer at lancere lægemidlet.
“Danske patienter vil som udgangspunkt få dårligere adgang til nye lægemidler, hvis det her fortsætter,” sagde han.
Thomas Senderovitz understregede, at han ikke var ude efter Medicinrådet, regionernes indkøbsorgansiation Amgros eller andre dele af systemet. De har ifølge ham handlet ud fra det politiske mandat, de har fået. Men mandatet har i Danmark i lang tid været præget af ønsket om at spare penge.
Derfor mener han, at Danmark skal se bredere på vurderingen af, om ny medicin er pengene værd. Den bør ikke kun ses som en udgift i et regionalt medicinbudget, men også som en del af nationaløkonomien, patientbehandlingen og Danmarks evne til at tiltrække investeringer.
"Vi skal ikke pege fingre eller fjerne prioriteringens setup. Men vi skal gentænke: Gør vi det rigtige for dansk økonomi? Gør vi det rigtige for patienterne?" sagde han.
Han hilste derfor arbejdet med en MFN-taskforce velkommen. Taskforcen, som den tidligere regering besluttede at nedsætte, skal se på konsekvenserne af den amerikanske referenceprispolitik MFN og mulige danske svar. Ifølge Thomas Senderovitz haster det, fordi problemet allerede begynder at vise sig.
"Jo hurtigere vi agerer, desto mere kan vi reducere impacten for patienterne og for økonomien," sagde han.
Han pegede blandt andet på evalueringen af Medicinrådet som et sted, hvor man bør se på, om systemet er blevet for konservativt i den nye virkelighed. Det kan handle om mandater, processer, flere penge eller en større vilje til at investere, hvis det samfundsøkonomisk giver mening.
“Vi er nødt til at spørge, om vi skal være mere villige til at investere i ny medicin. Samfundsøkonomisk kan det være en god forretning, selv om det kan være svært at få til at hænge sammen, hvis regningen kun ligger i regionernes budgetter,” sagde han.
Ifølge Thomas Senderovitz rækker debatten langt ud over forholdet mellem Danmark og USA. Han advarede om, at Europa risikerer at undergrave sin egen innovationskraft, mens Kina bevæger sig målrettet frem på sundhedsteknologi, lægemidler, medicinsk udstyr og kunstig intelligens.
Han afviste, at kinesisk udviklet medicin bare kan ses som en billig løsning for Danmark.
"Jeg har intet imod konkurrence fra Kina. Jeg har noget imod dominans," sagde han.
Hvis Europa underminerer vilkårene for egen innovation, bliver konsekvensen ifølge Thomas Senderovitz, at andre lande får større kontrol over teknologier, som sundhedsvæsenet bliver afhængigt af.
"Så bliver vi altså løbet over ende af nationer, som vi normalt ikke vil have skal drive vores infrastruktur," sagde han.
Mod slutningen af oplægget spurgte moderator Elisabeth Gammelgaard Ludvig, om Danmark kan blive nødt til at betale mere for medicin af hensyn til USA. Det afviste Thomas Senderovitz kontant. For ham handler det ikke om USA, men om Danmark og Europa, slog han fast.
"Det er ikke af hensyn til USA, vi skal betale mere. Det er af hensyn til os selv. Vi skal investere i vores eget land og i den danske økonomi. Det er sgu ikke af hensyn til USA," sagde han.
Han afviste også præmissen om, at flere penge til medicin nødvendigvis skal ses som penge taget fra for eksempel forsvar eller andre velfærdsområder. Ifølge ham skal medicin og life science ses som en del af den økonomi, der netop skal være med til at finansiere fremtidens samfund.
"Vi investerer i forsvar uden så meget som en business case. Og her snakker vi om, at det, der skal finansiere forsvaret, er på vej til at gå ned," sagde Thomas Senderovitz.
Er lægernes ordinationsret blevet umoderne - eller har de kolde kontanter fået hovedrollen?
I første del af webinaret stod det klart, at dansk kræftbehandling halter efter, at migrænepatienter har begrænset adgang til behandling, og at patienter med sjældne sygdomme og f.eks. hudsygdommen HS påvirkes af stramme regler og prioriteringer.
Men hvad er løsningerne - kan vi finde balancen? I den anden del præsenterede klinikerne deres bud over for centrale aktører ved de instanser, der vurderer og regulerer adgangen til medicin i Danmark, og de politikere, der sætter rammerne for arbejdet.
Blandt oplægsholderne var blandt andre Lars Ehlers, Simon Francis Thomsen, Peter Meldgaard, Laurids Østergaard Poulsen og Faisal Mohammad Amin (neurologi)
Blandt oplægsholderne var blandt andre Leif Vestergaard Pedersen, Hanne Melgaard Nielsen, Malene Støchkel Frank og Morten Ladekarl. I den politiske debat deltog bl.a. Anders Kühnau og Charlotte Green.
