Analyse: Europa kan ikke længere vente på, at Trump går af

Det, der begyndte som Donald Trumps opgør med de høje amerikanske medicinpriser, er ved at udvikle sig til noget langt mere varigt.

For et år siden kunne Europa stadig håbe, at problemet havde en udløbsdato. Donald Trump ville med sin Most Favored Nation (MFN)-politik bruge EU’s lavere medicinpriser som løftestang til at få de amerikanske priser ned.

Det skortede ikke med advarsler fra aktører i sundhedsvæsenet. Industrien mente, at EU kunne forvente højere priser og senere lanceringer. Dengang var det rimeligt at spørge, hvor meget der var reel økonomi, og hvor meget der var politisk teater og forhandlingsstrategi.

Men i dag er billedet anderledes.

Virksomhederne er begyndt at gøre det, de advarede om. Og de ellers EU-venlige demokrater i den amerikanske opposition arbejder nu selv med modeller, hvor Europas lavere medicinpriser kan bruges til at presse de amerikanske ned.

Færre nye lægemidler i EU

Konsekvensen rammer os alle. Alle, der bliver syge og ønsker den nyeste, mest effektive behandling.

Et eksempel er virksomheden Insmed, der i november 2025 fik europæisk godkendelse til markedsføring af deres lægemiddel Brinsupri (brensocatib). Den havde planlagt lancering i Europa i første halvår af 2026, men det skete bare ikke. 

Flere meldinger fra virksomheden lød, at de afventer afklaring på markedsbetingelserne. I maj forklarede selskabets administrerende direktør William Lewis sig på et møde:

”Det interessante ved MFN er, at det har fået os til at sætte vores lanceringsarbejde i Europa og Storbritannien på pause.”

Også AstraZeneca og Eli Lilly har meldt ud, at den amerikanske politik påvirker deres pris- og lanceringsstrategier. Eli Lillys Patrik Jonsson, der leder selskabets forretning uden for USA, har udtalt, at MFN vil spille en rolle ved alle kommende lanceringer. Og Lilly har også for nylig lanceret deres vægttabspille Foundayo i Storbritannien som egenbetaling og altså uden om prisforhandling, mens myndigheden NICE vurderer, om de vil anbefale behandlingen til prisen.

Data- og analysefirmaet GlobalData har samtidig opgjort, at antallet af lægemiddellanceringer i Europa var omkring 35 procent lavere i de ti måneder efter MFN-udmeldingen end i de ti måneder før. Tallene gør det sværere at affeje udviklingen som ren forhandlingstaktik.

I Schweiz er tendensen blevet endnu mere konkret. Brancheorganisationen Interpharma spurgte i august sine medlemsvirksomheder til 22 nye innovative lægemidler. Syv var ifølge selskaberne ikke blevet indsendt til offentlig refusion på grund af MFN, mens tre ikke engang var blevet sendt til lægemiddelmyndigheden Swissmedic.

Det er industriens egen undersøgelse og skal læses sådan. Men hvis svarene står til troende, er der sket et vigtigt skifte: Problemet er ikke længere kun, at myndigheder og virksomheder skændes om prisen: For nogle lægemidler begynder forhandlingen slet ikke.

Danmark er med i forhandlingerne

Medicinrådets direktør Søren Gaard sagde i juni til Medicin & Evidens, at rådet ikke havde set nogen strukturel nedgang i antallet af ansøgninger, og Amgros havde heller ikke set dramatiske konsekvenser.

Men Danmark er alligevel rykket tættere på den amerikanske priskamp.

I den amerikanske forsøgsordning GENEROUS bruger myndighederne priser fra blandt andet Danmark som pejlemærke for, hvad visse lægemidler bør koste i Medicaid. Ordningen er frivillig og omfatter kun en del af markedet, men princippet er nyt og vigtigt: En pris, der forhandles i Danmark, kan få direkte betydning for betalingen i USA.

Det ændrer betydningen af den danske pris. 

En global lægemiddelvirksomhed kan leve med at miste omsætningen fra seks millioner danskere, og det har været en del af Danmarks styrke som indkøber: Vi kunne presse prisen hårdt, fordi indsatsen for producenten var begrænset. Men hvis en lav dansk pris kan blive samlet op i Washington og brugt på et enormt amerikansk marked, bliver Danmark en helt anden slags kunde. Så kan den rationelle løsning for virksomheden være at lancere senere i Danmark, kræve højere pris – eller lade være med at lancere.

Ikke kun Trump-politik

Og for at gøre hovedpinen værre, så er denne udfordring for EU og Danmark ikke længere bundet til Trumps præsidentperiode.

I juni offentliggjorde Demokraterne i Senatets finansudvalg et udspil om amerikanske lægemiddelpriser. De ønsker også at bruge EU’s lavere priser til at presse egne priser ned.

Det er svært at fortænke amerikanerne i det, men den gamle skævhed gjorde det muligt for europæiske lande at presse priserne hårdt, samtidig med at virksomhederne kunne hente en stor del af indtjeningen i USA. 

Hvis amerikanerne nu vil have en større del af den europæiske prisfordel, forsvinder pengene ikke på magisk vis fra virksomhedernes regnskaber. Industrien må forsøge at hente dem et andet sted eller beskytte det amerikanske marked mod de laveste europæiske priser.

Vi ved dermed noget nu, som vi ikke vidste for et år siden: Virksomheder holder europæiske lanceringer tilbage, og Demokraterne arbejder selv med at gøre internationale priser relevante for USA.

Europa kan stadig håbe, at MFN forsvinder. Men det bliver stadig sværere at tro, at idéen bag gør det.