Læger i stærk kritik: Unge med lymfekræft får ikke samme chance i alle regioner

Yngre patienter med avanceret Hodgkin lymfom har de seneste år haft vidt forskellig adgang til en kemobehandling, der ifølge flere specialister både er mere effektiv og giver mindre risiko for nedsat frugtbarhed. For unge patienter kan forskellen få betydning for, om de senere kan få børn.

I Region Syddanmark har læger i flere år kunnet få ja til at bruge BrECADD, en nyere kemobehandling mod avanceret Hodgkin lymfom. I de fire andre regioner har adgangen været meget begrænset eller slet ikke eksisterende, viser aktindsigter fra Hæmatologisk Tidsskrift.

Hodgkin lymfom er kræft i lymfesystemet og rammer ofte unge mennesker. Mange kan helbredes, men behandlingen kan give senfølger, som får betydning længe efter kræften. BrECADD vurderes af flere læger, der behandler patienter med lymfekræft, som mere skånsom end den ældre standardbehandling BEACOPP, blandt andet fordi den ser ud til at give mindre risiko for nedsat frugtbarhed.

BrECADD er endnu ikke anbefalet som standardbehandling i Danmark af Medicinrådet. Når en behandling ikke er anbefalet som standard, kan læger søge om individuel tilladelse til en konkret patient i den regionale lægemiddelkomité.

Aktindsigterne viser store forskelle. I Region Syddanmark var der per 27. april 2026 søgt om BrECADD 28 gange, og der var givet afslag i færre end fem tilfælde. I de fire andre regioner var der søgt færre end fem gange, og i hovedparten af sagerne blev ansøgningerne afvist.

Flere fremtrædende medlemmer af Dansk Lymfom Gruppes Hodgkin-udvalg kritiserer situationen. Dansk Lymfom Gruppe er et fagligt netværk af læger og forskere, der arbejder med lymfekræft. Hodgkin-udvalget beskæftiger sig særligt med Hodgkin lymfom og består af specialister, som har stor erfaring med sygdommen og behandlingen af den.

Kritikken handler især om, at læger i flere regioner har haft opfattelsen, at det ikke nyttede at søge om BrECADD, mens behandlingen var under vurdering i Medicinrådet.

Den opfattelse passer dårligt med Danske Regioners fælles principper. Her står, at regionerne altid skal foretage en konkret og individuel vurdering, når en læge søger om en behandling, Medicinrådet endnu ikke har taget endelig stilling til. En region kan altså ikke nøjes med at sige nej med henvisning til, at sagen ligger hos Medicinrådet.

Martin Hutchings, professor og leder af den hæmatologiske fase I-enhed på Rigshospitalet samt forperson for Hodgkin-udvalget under Dansk Lymfom Gruppe, beskriver, hvordan situationen er blevet opfattet på hans afdeling.

"I vores afdeling har vi forstået det sådan, at når en behandling er under vurdering – eller forventes snart at skulle vurderes – i Medicinrådet, så vil man ikke tage stilling til individuel ibrugtagning af behandlingen i task force," siger Martin Hutchings.

På Rigshospitalet skal sager om individuel brug af medicin, der ikke er anbefalet af Medicinrådet, først drøftes i afdelingens medicin-MDT, hvor flere fagpersoner vurderer sagen sammen. Derefter kan sagen sendes videre til hospitalets Task Force for Rationel Medicinanvendelse.

"Vi har adskillige gange drøftet muligheden for at anvende BrECADD i vores afdeling, men det har ikke været anset for muligt at få sagerne behandlet i Task Force, da sagen var under vurdering i Medicinrådet," siger Martin Hutchings.

Læger frygter forsinkelse

Region Hovedstadens Task Force oplyser, at den ikke har modtaget ansøgninger om BrECADD til behandling af Hodgkin lymfom.

Ifølge Martin Hutchings skal patienter med nydiagnosticeret avanceret Hodgkin lymfom ofte hurtigt i gang med behandling. En sag, der først skal gennem flere led, kan forsinke behandlingsstart. Lægerne har derfor vejet risikoen for forsinkelse op mod sandsynligheden for at få ja, og den sandsynlighed har de opfattet som lav, mens BrECADD var under vurdering i Medicinrådet.

Han understreger samtidig, at lægerne gerne ville have haft mulighed for at give BrECADD til yngre patienter uden for et klinisk forsøg.

"Det er vigtigt at sige, at der bestemt ikke må herske tvivl om, at vi rigtig gerne ville have haft mulighed for at give BrECADD uden for protokol til yngre patienter. Blandt os der arbejder med og ved noget om Hodgkin lymfom er der enighed om, at BrECADD er BEACOPP langt overlegen i en samlet betragtning af effektivitet og toksicitet. Helt afgørende sikrer behandlingen, at vi kan bevare patienternes fertilitet."

For unge patienter, der ofte kan leve mange år efter behandlingen, er risikoen for at miste frugtbarhed en væsentlig del af behandlingsvalget.

Danske og europæiske retningslinjer anbefaler BrECADD som en relevant behandling til patienter under 60 år med avanceret Hodgkin lymfom, hvis patienterne ikke har alvorlige andre sygdomme. Behandlingen blev også godkendt af Europa-Kommissionen i juni 2025. I Danmark skal Medicinrådet dog stadig tage stilling til, om den skal bruges som standard i det offentlige sundhedsvæsen.

Syddanmark har haft en anden praksis

I Region Syddanmark har læger fra april 2022 og frem til februar 2026 som hovedregel fået ja, når de søgte om BrECADD til patienter med nydiagnosticeret avanceret Hodgkin lymfom.

Jacob Haaber Christensen, overlæge og ansvarlig for behandlingen af patienter med Hodgkin lymfom på Hæmatologisk Afdeling X i Odense, siger, at afdelingen i februar 2026 fik besked om, at praksis skulle ændres.

I en skriftlig korrespondance mellem Jacob Haaber Christensen og medlemmer af den regionale lægemiddelkomité står der, at Region Syddanmark fremover følger national praksis på området, fordi de øvrige regioner har haft betydeligt færre anbefalinger af BrECADD.

"Jeg kan ikke tolke den melding på anden måde end, at vi fremover vil få afslag, hvis vi søger om lov til at give BrECADD," siger Jacob Haaber Christensen.

Han fortæller, at afdelingen efter mødet i februar har opfattet meldingen som et stop for den hidtidige brug af BrECADD.

"Det er mine klare opfattelse, at vi på mødet fik at vide, at vores praksis med at bruge BrECADD skulle stoppe forstået på den måde, at vi ikke længere skulle sende ansøgninger til den regionale lægemiddelkomité," siger Jacob Haaber Christensen.

Han beskriver situationen som svær for både patienter og læger, fordi nogle patienter i samme afdeling har fået BrECADD, mens andre nu får en anden behandling.

"Lige nu har vi patienter i vores ambulatorium og vores unge grupper, som møder hinanden. Patienterne har samme sygdom og risiko profil, men de bliver ikke behandlet ens. Nogle får BrECADD, mens andre får en mindre effektiv og betydelig mere toksisk standardbehandling. Det er både på et fagligt og menneskeligt plan utilfredsstillende, og det medfører utryghed og utilfredshed hos patienterne."

Thomas Stauffer Larsen, professor og overlæge med overordnet ansvar for lymfombehandlingen i Odense, deler kritikken.

"Jeg synes, at det er kontroversielt og en problematisk udlægning af regionernes principper. Som læger er vi sat i verden for at varetage patienters interesser. Vi anerkender, at det er nødvendigt at foretage økonomiske prioriteringer, men der bør altid være plads til individuelle vurderinger. Hvis der lukkes ned for den mulighed, så vil jeg mene, at der opereres imod de principper, regionerne selv har formuleret," siger han.

Thomas Stauffer Larsen efterlyser større åbenhed, hvis afslagene reelt handler om økonomi.

"Principperne er ingenting værd, hvis man på forhånd har vedtaget, at der ikke er råd til at give behandlingen. Der mangler transparens om de ting, der foregår. Så længe, der ikke er en klar melding på skrift, så synes jeg, at man fortsat skal ansøge om BrECADD i de tilfælde, hvor der er en faglig begrundelse for det," siger han.

Han understreger, at den nuværende standardbehandling fortsat er god, men at lægerne vurderer, at BrECADD er bedre, især fordi behandlingen skåner patienterne for senfølger.

"For nuværende står vi over for en opgave, der handler om at forsikre vores patienter, som går i parallelle behandlingsforløb og jo helt naturligt taler sammen, om, at de stadig får en god behandling – hvilket de gør. BEACOPDac er en god behandling. Vi har bare et endnu bedre alternativ, som især skåner patienterne for uønsket sentoksicitet, hvilket har kæmpestor betydning, når man er et ungt menneske med livet foran sig."

Sentoksicitet er bivirkninger, som kan komme sent eller vare længe efter behandlingen. For unge patienter kan det blandt andet handle om nedsat frugtbarhed, nerveskader, organskader eller øget risiko for andre sygdomme senere i livet.

Ifølge Jacob Haaber Christensen har alle evaluerede patienter, der har fået BrECADD i Region Syddanmark, opnået komplet remission, hvor lægerne ikke længere kan finde tegn på aktiv kræftsygdom med de undersøgelser, de bruger.

Flere afslag efter februar

Efter mødet 19. februar 2026 har afdelingen i Odense søgt om BrECADD fire gange. Det har ført til ét ja og tre nej. Afslagene blev begrundet med, at der ikke var ekstraordinære omstændigheder, som talte for BrECADD frem for den standardbehandling, der bruges andre steder.

Jacob Haaber Christensen mener ikke, at afslagene hviler på en faglig begrundelse.

"Sagerne afskiller sig ikke fra de tidligere ansøgninger, vi har sendt til den regionale lægemiddelkomite. Her har vi som bekendt fået tilladelse til at anvende BrECADD, og argumentet har været, at det var en behandling, der havde en merværdi for patienterne," siger Jacob Haaber Christensen.

Han siger, at han fortsat vil søge om tilladelse til BrECADD, selv om han ikke forventer mange nye godkendelser.

"Det vil vise sig. Jeg har fortsat tænkt mig at ansøge om tilladelse til at anvende BrECADD – men vi får næppe tilladelse til at behandle flere patienter," siger Jacob Haaber Christensen.

Han peger på, at det er uklart, hvorfor én af fire patienter fik ja, mens tre fik nej.

"Det er uklart for mig, hvorfor vi fik tilladelse til at behandle én af de fire patienter. De var alle fire tidligere raske og unge, og havde avanceret Hodgkin lymfom. Så fagligt set, var der ikke grund til, at der skulle ske en forskelsbehandling. Afslagene bliver givet uden en faglig begrundelse, og derfor ved vi ikke, hvad der ligger til grund for godkendelse i én sag og afslag i de tre andre. Senest har vi dog fået den begrundelse, at BrECADD er en mere kostbar behandling end BEACOPPesc, og at der i Region Syddanmark er givet for mange tilladelser sammenlignet med resten af landet. Men de argumenter er for mig at se ikke faglige."

BEACOPPesc er en mere intensiv variant af BEACOPP. Den bruges ved avanceret Hodgkin lymfom, men er forbundet med flere bivirkninger og større risiko for nedsat frugtbarhed end BrECADD.

Midtjylland bruger et andet alternativ

I Region Midtjylland fortæller Peter Kamper, overlæge ved Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital og medlem af Hodgkin-udvalget, at afdelingen ikke har fået besked om, at lægerne ikke må søge om BrECADD. Tidligere afslag har dog fået afdelingen til at bruge et andet behandlingsalternativ, indtil Medicinrådet har taget stilling.

"Vi har ikke fået at vide, at vi ikke må søge, men efter afslag på den seneste ansøgning har vi i stedet valgt at gøre brug af et andet behandlingsalternativ, indtil der foreligger en vurdering fra Medicinrådet," siger han.

I Region Midtjylland behandles patienterne aktuelt med BEACOPP-Dac. BEACOPP-Dac er en ændret version af BEACOPPesc, hvor et kemostof er skiftet ud for at mindske noget af risikoen for senfølger.

Region Midtjylland oplyser, at medicinudvalget har modtaget to ansøgninger om BrECADD. Én blev godkendt, og én blev afvist.

Peter Kamper fremhæver, at lægerne gennem HD21-studiet, et stort internationalt studie af BrECADD og BEACOPPesc, har set, hvad BrECADD kan betyde for patienterne.

"Vi har deltaget i HD21-studiet, og vi har set, hvilken forskel det har gjort for patienterne at få en behandling, der for langt de fleste er kurativ, og som betyder, at de oftere bevarer deres fertilitet, og kan leve et liv på linje med andre unge. Behandlingen har været EMA-godkendt siden juni sidste år. Det er svært at forstå, at der fortsat ikke er taget stilling til, om vi må bruge den i Danmark," siger Peter Kamper.

Kurativ behandling har helbredelse som mål.

Han kritiserer især den lange tid, der går, fra dokumentationen ligger klar, til patienter reelt kan få adgang til behandlingen.

"I min optik er det mest alvorlige den samlede tid, der går fra dokumentationen for et nyt behandlingsregime foreligger til, at danske patienter reelt kan få adgang til behandlingen. Det ender jo med, at vi i flere år er tvunget til at give vores patienter en behandling, som vi alle sammen er enige om kun er det næstbedste, vi har – fordi den faglige vurdering i Medicinrådet trækker i langdrag."

Medicinrådet forventer at træffe beslutning om BrECADD i begyndelsen af september 2026. Rådet modtog første gang en anmodning om vurdering i marts 2025. Siden december 2025 har sagen været i clock-stop, hvor sagsbehandlingen er sat på pause, fordi ansøgningen fra virksomheden ifølge Medicinrådet ikke er fyldestgørende.

Regionerne forsvarer praksis

Formanden for Region Hovedstadens lægemiddelkomité, Jannick Brennum, afviser, at Task Force undlader at behandle sager, fordi en behandling er under vurdering i Medicinrådet.

"Det er ikke korrekt, at Task Force ikke behandler sager, der er under vurdering eller forventes snart at skulle vurderes i Medicinrådet. Den Regionale Lægemiddelkomite kan og bør ansøges, hvis man som kliniker har en patient med et særligt behandlingsbehov, som ikke kan imødekommes med de behandlinger, der er alment tilgængelige, herunder behandlinger anbefalet til generelt brug af Medicinrådet. Det er mit indtryk, at de kliniske afdelinger på Rigshospitalet har en god forståelse af reglerne på området, og at de ved, at jeg altid står til rådighed for at rådgive, hvis der er tvivlstilfælde – præcis som den Regionale Lægemiddelkomite står til rådighed for dialog. Rigshospitalet har ingen regler eller politikker, der begrænser afdelingers mulighed for at sende individuelle ibrugtagningsansøgninger til den Regionale Lægemiddelkomite."

Han skriver videre, at ansøgninger skal handle om patienter med særlige behandlingsbehov, og at han er orienteret om, at en ansøgning fra Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme er på vej.

"Der er ikke meldt noget ud fra direktionen om BrECADD. Ansøgningernes formål er, som jeg skrev tidligere, at give mulighed for behandling af patienter med særlige behandlingsbehov, som ikke kan imødekommes med behandlinger, der er alment tilgængelige, herunder behandlinger, som Medicinrådet har anbefalet til generel brug. Det betyder, at der kun skal søges til patienter med særlige behov. Jeg er informeret om, at der er en ansøgning på vej fra Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme om en patient, hvor vurderingen i afdelingen er, at der er et særligt behov. Alle sager behandles ens i Task Force, og vi har aldrig afvist en ansøgning. Der sker altid en grundig vurdering af ansøgningerne, herunder en grundig vurdering af den tilgængelige evidens i litteraturen for den ansøgte behandling og andre tilgængelige behandlinger."

Peter Sørensen, formand for den regionale lægemiddelkomité i Region Syddanmark, skriver, at BrECADD ikke er anbefalet af Medicinrådet, og at regionerne derfor skal søges, hvis behandlingen skal bruges. Han peger også på, at BrECADD er dyrere end BEACOPPesc, og at Region Syddanmark nu lægger sig tættere på praksis i de øvrige regioner for at sikre ensartethed i landet.

Peter Sørensen skriver, at BrECADD har en mere gunstig bivirkningsprofil på kort og lang sigt, blandt andet når det gælder frugtbarhed. Han fremhæver dog også, at det ikke er alle, der får BrECADD, som bevarer frugtbarheden, og at nogle patienter, der får BEACOPPesc, også bevarer den. Samtidig skriver han, at et forløb med BrECADD er 10 til 15 gange dyrere end et forløb med BEACOPPesc.

Ifølge Region Syddanmark kan afdelingen fortsat søge om BrECADD, hvis der er ekstraordinære forhold, for eksempel betydelig anden sygdom. Bevarelse af frugtbarhed vil ifølge Peter Sørensen ikke i sig selv være nok til at få ja.

Studiet bag behandlingen

Det store GHSG HD21-studie inkluderede 1.500 patienter fra 233 centre i ni lande. Patienterne havde nydiagnosticeret avanceret Hodgkin lymfom og blev fordelt tilfældigt til behandling med enten BrECADD eller BEACOPPesc.

Efter fem års opfølgning var 94 procent af patienterne i BrECADD-gruppen i live uden sygdomsforværring. Det samme gjaldt 91 procent i BEACOPPesc-gruppen. Samlet overlevelse efter fem år var 98 procent i begge grupper.

En senere analyse fra samme studie viste, at BrECADD i højere grad var forbundet med gendannet gonadefunktion end BEACOPPesc. Gonadefunktion handler om æggestokke og testiklers funktion og har betydning for evnen til at få børn.

Efter fire år havde 95,3 procent af kvinderne og 85,6 procent af mændene i BrECADD-gruppen fået gendannet gonadefunktionen. I BEACOPP-gruppen gjaldt det 73,3 procent af kvinderne og 39,7 procent af mændene.

Netop den forskel fremhæver lægerne som afgørende for yngre patienter. Når behandlingen gives til unge mennesker, der ofte kan helbredes for deres kræftsygdom, handler valget af behandling både om at få kræften væk og om hvilket liv patienterne kan vende tilbage til bagefter.

Artiklen er en omskriv af artiklen Kæmpestore nationale forskelle i adgangen til potent kemoregime møder stor kritik på Hæmatologisk Tidsskrift