Skip to main content

Amgros: Intet tyder på, at Trumps prispolitik ligger bag tilbagetrukket tilbud på hjertemedicin

Der er ingen tegn på, at amerikansk prispolitik har fået Bristol Myers Squibb til at trække sit pristilbud på hjertemedicinen mavacamten tilbage. Det oplyser Amgros, som arbejder på at finde en løsning med virksomheden. Men Amgros vil hverken uddybe begrundelsen for tilbagetrækningen eller oplyse, om et nyt pristilbud er på vej.

Donald Trumps såkaldte Most Favored Nation-politik, MFN, ser ifølge Amgros ikke ud til at spille nogen rolle i sagen om hjertemedicinen mavacamten (Camzyos), hvor et tilbagetrukket pristilbud har sat Medicinrådets anbefaling ud af kraft, før den nåede at træde i kraft.

Det oplyser Amgros, som forhandler medicinpriser på vegne af de danske regioner, i et skriftligt svar til Medicin & Evidens.

”Nej, der er intet, som tyder på, at det har noget som helst at gøre med MFN,” skriver Amgros.

Spørgsmålet er aktuelt, fordi den amerikanske prispolitik har skabt bekymring for, om lave medicinpriser i Danmark kan få lægemiddelvirksomheder til at holde igen med at indgå danske aftaler. MFN går grundlæggende ud på, at USA vil presse medicinpriserne ned med udgangspunkt i priserne i andre velstående lande. Dermed kan en lav pris på et lille marked få betydning for virksomhedens indtjening på det langt større amerikanske marked.

Men Amgros ser altså ingen tegn på, at det er forklaringen i sagen om mavacamten. Hvad der nærmere ligger bag Bristol Myers Squibbs beslutning, vil Amgros til gengæld ikke oplyse.

Mindre patientgruppe bag tilbagetrækningen

Medicinrådet anbefalede 2. september mavacamten til en begrænset gruppe patienter med hjertesygdommen obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati. Men 11. september meddelte rådet, at det pristilbud, som anbefalingen byggede på, ikke længere gjaldt.

Ifølge Medicinrådets orientering 11. september havde Bristol Myers Squibb begrundet beslutningen med, at behandlingen blev anbefalet til en mindre patientgruppe. Virksomheden kunne derfor ikke opretholde det tidligere pristilbud.

 

Medicin & Evidens har spurgt Amgros, om virksomheden har givet en nærmere begrundelse ud over størrelsen på patientgruppen.

”Vi kommenterer ikke på detaljerne i vores dialog med virksomheden,” lyder svaret.

Bristol Myers Squibb har tidligere afvist at uddybe over for Medicin & Evidens, hvorfor den mindre patientgruppe betyder, at pristilbuddet trækkes tilbage. Virksomheden har heller ikke besvaret spørgsmålet om, hvorvidt færre patienter og dermed en lavere samlet omsætning er forklaringen.

I stedet fremhævede selskabet sin tiltro til behandlingen:

”Vi har fortsat stor tiltro til Camzyos' (mavacamten) potentiale til at gavne patienter med obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati, som har begrænsede behandlingsmuligheder. Det understøttes af omfattende klinisk og videnskabelig dokumentation,” skrev Bristol Myers Squibb til Medicin & Evidens i en kommentar bragt 11. september.

Ingen tidsplan for en løsning

Amgros oplyser, at dialogen med Bristol Myers Squibb fortsætter, men vil ikke svare på, om selskabet har varslet et nyt pristilbud, eller hvornår det i givet fald kan komme.

”Vi kommenterer ikke på detaljerne i vores dialog med virksomheden, men vi arbejder så hurtigt vi kan og har en god dialog med virksomheden,” skriver Amgros til Medicin & Evidens.

Amgros vil heller ikke oplyse, hvad der konkret skal til for at indgå en ny aftale, så Medicinrådets anbefaling kan træde i kraft.

Der er dermed fortsat ingen oplyst tidsplan for, hvornår patienterne kan få adgang til behandlingen på baggrund af anbefalingen.

Lavere pris var med til at vende nej til ja

Prisen var ellers en del af forklaringen på, at Medicinrådet 2. september ændrede sit tidligere nej til mavacamten. Rådet havde fået nye oplysninger om behandlingens effekt og sikkerhed over længere tid, og virksomheden havde tilbudt en lavere pris.

Anbefalingen omfatter dog kun voksne patienter med svære symptomer, som ikke er egnede til et indgreb, der mindsker den fortykkelse af hjertemusklen, som hæmmer blodets vej ud af hjertet. Det kan skyldes hjertets anatomi, tekniske forhold eller andre alvorlige sygdomme.

Medicinrådet vurderede, at omkring 40 nye patienter om året kunne komme i betragtning.

Medicinrådets side om anbefalingen fremgår det fortsat, at den ikke kan træde i kraft, fordi pristilbuddet ikke længere gælder.

Ledelse

  • Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Bo Karl Christensen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Journalister

  • Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Marianne Dalsgaard - redaktør med udviklingsansvar
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround
    Gurli Kløvedal, kultur
    Filip Granlie, kultur

Kommerciel

  • Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether