Sverige undersøger, om prisjagt går ud over patienterne

Den svenske regering undersøger, om landets betalingsvillighed for lægemidler er blevet så lav, at det påvirker patienternes adgang til ny medicin. Baggrunden er en voksende bekymring for, at internationale ændringer på lægemiddelmarkedet kan få virksomheder til at nedprioritere mindre europæiske markeder. Samtidig har Pfizer besluttet ikke at starte nye kliniske forsøg i Sverige og Danmark.

Den svenske regering har udvidet et igangværende analysearbejde hos den svenske lægemiddelmyndighed TLV (Tandvårds- och läkemedelsförmånsverket), så myndigheden nu også skal undersøge, om Sveriges betalingsvillighed for lægemidler bør ændres. Det fremgår af en pressemeddelelse fra regeringen.

Opgaven var oprindeligt at analysere, hvordan udviklingen på det internationale lægemiddelmarked påvirker det svenske prissystem, omkostningerne til lægemidler og virksomhedernes incitament til at lancere nye lægemidler i Sverige. Nu er opgaven blevet udvidet, så TLV også skal undersøge, om en ændret betalingsvillighed kan forbedre adgangen til medicin.

Ifølge regeringen skal TLV blandt andet analysere, ”om adgangen til omkostningseffektive lægemidler inden for lægemiddelfordelssystemet ville blive påvirket af en ændret betalingsvillighed for lægemidler.”

Den svenske socialminister Jakob Forssmed (KD) begrunder beslutningen med, at de internationale rammevilkår for lægemiddelindustrien er under forandring.

"For at mennesker i Sverige også i fremtiden skal have god adgang til lægemidler, er vi nødt til at analysere, om vores betalingsvillighed bør ændres," siger Jakob Forssmed i pressemeddelelsen.

Frygt for forsinkede lanceringer

Baggrunden er en voksende bekymring for, at lave priser i mindre europæiske markeder kan få virksomheder til at udskyde eller helt undlade at lancere nye lægemidler.

Det fremgår af TLV's oprindelige opgavebeskrivelse fra februar 2026, hvor myndigheden fik til opgave at undersøge, hvordan ændringer på det internationale lægemiddelmarked påvirker Sveriges adgang til lægemidler, omkostningerne i systemet og virksomhedernes incitament til at lancere nye produkter på det svenske marked.

I det formelle regeringsopdrag nævnes det direkte, at analysen skal omfatte konsekvenserne for ”virksomhedernes incitament til at lancere lægemidler på det svenske marked”.

Pfizer stopper nye forsøg i Sverige og Danmark

Bekymringen er ikke kun teoretisk. Pfizer har ifølge Dagens Medicin i Sverige besluttet ikke at igangsætte nye kliniske forsøg i Sverige. Selskabet begrunder blandt andet beslutningen med, at rekrutteringen af patienter til kliniske forsøg i Sverige går for langsomt.

Også Danmark er berørt. Ifølge MedWatch sætter Pfizer punktum for nye kliniske forsøg i Danmark. Mediet skriver, at Pfizer fremover vil placere sin kliniske forsøgsinfrastruktur i andre lande, og at selskabet ikke har ønsket at svare på, om den amerikanske MFN-politik har spillet en rolle.

Udviklingen vækker bekymring, fordi kliniske forsøg ikke kun handler om forskning og investeringer. For patienter kan deltagelse i forsøg give tidligere adgang til nye behandlinger, der endnu ikke er almindeligt tilgængelige.

Industrien advarer mod lave priser

Den svenske brancheorganisation Lif har længe argumenteret for, at lave priser kan gøre Sverige mindre attraktivt som lanceringsmarked for nye lægemidler. Organisationen hilser derfor regeringens beslutning velkommen.

”Regeringen viser, at den tager de ændrede globale rammevilkår alvorligt,” siger det svenske Lifs administrerende direktør Sofia Wallström i en kommentar til beslutningen.

Hun mener, at analysen bør undersøge, hvordan Sveriges betalingsvillighed påvirker både patienternes adgang til nye lægemidler og Sveriges position som life science-nation.

Sofia Wallström advarer samtidig mod ensidigt fokus på lave priser.

"Omkostningseffektivitet er vigtigt, men lave priser kan aldrig være et mål i sig selv, hvis konsekvensen er, at Sverige mister investeringer i forskning og udvikling, patienter må vente længere på nye behandlinger, eller at lægemidler ikke bliver tilgængelige på det svenske marked."

Sjældne sygdomme er allerede et problemområde

Diskussionen kommer på et tidspunkt, hvor der i Sverige er stigende debat om patienternes adgang til nye lægemidler – særligt inden for sjældne sygdomme.

Ifølge den seneste W.A.I.T.-rapport fra den europæiske lægemiddelindustri havde Sverige ved begyndelsen af 2026 givet offentlig adgang til 23 af 66 orphan-lægemidler godkendt i EU i perioden 2021-2024, mens den gennemsnitlige ventetid til adgang var 651 dage.

TLV skal aflevere sin endelige rapport til regeringen senest 1. december 2026.

Hvis analysen ender med at anbefale en højere betalingsvillighed for nye lægemidler, kan det få betydning langt ud over Sverige. Flere europæiske lande diskuterer i disse år, om meget lave priser og stramme krav til omkostningseffektivitet på sigt kan komme i konflikt med ambitionen om hurtig adgang til ny medicin.