Sundhedsøkonom i Medicinrådet: Nogle gange siger vi nej til ny medicin for at presse prisen ned

Når Medicinrådet skal vurdere ny medicin, går et spil med virksomhederne i gang for at få mest mulig sundhed for pengene. Det beskriver sundhedsøkonom og rådsmedlem Dorte Gyrd-Hansen i interview.

Kritikere mener, at Medicinrådet er blevet mere restriktivt, når det kommer til vurderingen af ny medicin. Hvad siger du til det?

”Mit korte svar er, at jeg IKKE mener, at vi er mere restriktive. Det er et narrativ, som jeg er sikker på, at industrien og patientforeninger søger at fremme i alle lande, fordi der altid vil være fokus på de sager, hvor et land vælger ikke at anbefale, og andre lande gør. Ofte skyldes forskellige beslutninger på tværs af lande forskelle i forhandlede rabatter, som ofte kan være komplekse. Eller det kan være at nuværende behandlingspraksis er bedre i Danmark end i andre lande, og at den nye behandling derfor ikke giver så stor gevinst i en dansk kontekst. Det er derfor rigtig svært at sammenligne.”

Hvornår er I alligevel konservative i jeres vurderinger?

”Det er vi, hvis der er stor usikkerhed i data. Kvaliteten af mange af de studier, vi får ind, bliver dårligere og dårligere. Vi ser flere enarmsstudier, eller studier hvor man sammenligner patientgrupper, som ikke er helt sammenlignelige. Eller hvor man sammenligninger den nye medicin med et alternativ, der ikke er relevant i dansk kontekst. Det gør dokumentationen mere usikker.”

”Hvis man kombinerer meget usikker dokumentation med en meget høj pris, bliver vi naturligvis lidt mere konservative. Vi ved jo, at pengene skal tages fra andre behandlinger, hvor effekten ofte er mere sikker. Så går vi ind i forhandling om en lavere pris.”

”Vi er villige til at betale mindre for en QALY (kvalitetsjusteret leveår, red.), hvis det er et usikkert evidensgrundlag. Vi skal gerne have en lavere pris, eller en alternativ prisaftale, ved dårligere dokumentation.”

Hvad er den største misforståelse om Medicinrådets arbejde?

”At et nej altid er et nej. Og at et nej altid er udtryk for et udpræget prisfokus. Et nej kan for eksempel være begrundet i, at vi er usikre på effekten, eller at vi er bange for, at for mange patienter får bivirkninger i forhold til gevinstens størrelse. Det kan også være, at prisen er for høj i forhold til usikkerheden om effekten. Ofte er det en sammenstilling af alle disse faktorer, der resulterer i et nej. Og så er det heller ikke altid, at et nej vedbliver at være et nej. Vi er ofte meget åbne over for at forhandle pris eller alternative prisaftaler.” 

”Der er en skævhed i det billede, man ofte ser i medierne, for nogle gange siger vi nej med en opfordring til, at virksomheden kommer tilbage med en lavere pris. Så historien er ikke nødvendigvis slut.”

”Hvis vi vurderer, at der er en realistisk mulighed for, at virksomheden kommer tilbage med en lavere pris, kan et afslag være en måde at signalere, at forholdet mellem pris og dokumentation ikke hænger sammen.”

Så nogle nejer handler i virkeligheden om at få en ny pris?

”Ja. Tit bliver afslaget en mediehistorie. Men det, man ikke nødvendigvis ser, er, at virksomheden i mange tilfælde efterfølgende kommer tilbage med en ny pris, eller der bliver lavet en særlig prisaftale, og når vi så senere ender med at sige ja, er der ikke så mange mediefolk, der interesserer sig for det.”

”Et eksempel er Enhertu, som er en behandling for brystkræft. Først sagde vi nej på grund af en meget høj pris, men det blev efterfølgende til et ja på grund af en væsentlig prisreduktion.”

”Et andet interessant eksempel er Luxturna, som er en behandling for en sjælden øjensygdom. Behandlingen er meget dyr, og der er tale om en engangsbehandling. Der var samtidig stor usikkerhed i Medicinrådet om, hvorvidt behandlingen havde en reel og betydende effekt på opretholdelse af synet, for evidensen var mildest talt spinkel. Så vi sagde i første omgang nej til behandlingen. Men der var en efterfølgende dialog med virksomheden, hvor vi blev enige om en særlig prisaftale, hvor regionerne betalte i rater, og kun hvis behandlingen virkede. Og så sagde vi ja. Vi håber på flere alternative prisaftaler i fremtiden."  

Debatten handler ofte om de lægemidler, der bliver afvist. Hvad mener du bliver overset?

”Der er et helt andet spil, som sjældent får opmærksomhed. Medicinrådet arbejder også med behandlingsvejledninger og lægemiddelrekommendationer, hvor vi skaber konkurrence mellem virksomhederne. Det er særligt på dette område at vi sikrer billigere priser på medicin.”

”Hvis et nyt lægemiddel har samme effekt som en eksisterende behandling, men er dyrere, kan det godt alligevel blive vurderet som relevant at have på markedet, fordi det skaber en mulig priskonkurrence at have flere behandlingsalternativer, og vi vælger derfor at sige ja til det som en del af behandlingsporteføljen. Når vi efterfølgende laver lægemiddelrekommendationer, er det den billigste behandling, der bliver førstevalg og får markedet.”

”Det er der, Amgros og udbudsrunder kommer ind i billedet. Lægemiddelvirksomhederne har i udbudsrunderne mulighed for at byde ind med en pris. Og når vi skal være blandt lægemidler, der har samme effekt, så vil vi i lægemiddelrekommendationen anbefale den billigste som førstevalg. Det ved virksomhederne, og dermed opstår priskonkurrence, og vi kan være heldige at få priserne i bund.”