Skip to main content


Flemming Sonne mener, at grønne kriterier i udbuddene kan være med til at holde leverandører af ældre og forsyningskritiske lægemidler på det danske marked.

Grønne krav vinder frem i medicinindkøb – men klimaeffekten er stadig ukendt

Grønne krav indgår nu i godt hver tredje af Amgros’ nationale udbudte delaftaler om lægemidler, som ikke vurderes af Medicinrådet. Men Amgros kan endnu ikke måle den konkrete CO2-effekt, og kontrollen med flere af kravene begynder først i år.

Pris er ikke længere det eneste, der tæller, når Amgros køber en del af medicinen til de danske hospitaler. Leverandørerne kan også blive vurderet på for eksempel emballage, transport og forhold ved produktionen.

Det viser Amgros' første bæredygtighedsberetning.

”I 2025 havde Amgros bæredygtighedskriterier i 36 procent af de delaftaler, vi havde i nationale udbud på lægemidler, der ikke bliver vurderet af Medicinrådet,” skriver administrerende direktør i Amgros Flemming Sonne til Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Aftalerne trådte i kraft 1. april 2026, så Amgros kan endnu ikke opgøre den faktiske indkøbsværdi, men den forventede årlige indkøbsværdi er 93 millioner kroner. Det drejer sig om cirka 850.000 pakninger medicin.

De grønne kriterier er især brugt på ældre lægemidler, som hospitalerne anvender meget af, men som ofte er billige.

”Derfor forventer vi, at de udgør en begrænset del af Amgros' samlede indkøbsværdi, selv om de omfatter en betydelig del af den samlede lægemiddelmængde. Det betyder, at den potentielle miljømæssige effekt er relativt stor,” siger Flemming Sonne.

Skal også sikre medicin på hylderne

Bæredygtighedskriterierne har i de pågældende udbud vægtet mellem 20 og 30 procent sammen med pris og eventuelle andre kvalitetskriterier.

Amgros mener, at det også kan være en fordel for forsyningssikkerheden. På markedet for nogle ældre og forsyningskritiske lægemidler er der kun en eller to leverandører. Hvis de kan konkurrere på andet end den laveste pris, håber Amgros at gøre det mere attraktivt at blive på det danske marked.

”Ved at vi i Amgros evaluerer udbuddene på andet end pris, giver vi leverandørerne af de ældre og forsyningskritiske lægemidler, hvor der kun er 1-2 leverandører, et incitament til at blive på det danske marked. Håbet er, at vi på sigt kan tiltrække flere leverandører til det danske marked,” siger Flemming Sonne.

Amgros har ifølge Flemming Sonne i enkelte tilfælde oplevet, at nye leverandører er kommet ind på markedet, når bæredygtighedskriterier er blevet brugt. Det er blandt andet sket i forbindelse med fælles nordiske udbud.

”Vores konklusion er derfor, at hvis bæredygtighedskriterierne har påvirket forsyningssikkerheden, så har det været til det bedre. Vi har ikke kunnet konstatere, at bæredygtighedskriterierne har medført afgørende prisstigninger,” siger han.

Kan endnu ikke sætte tal på CO2-gevinsten

Hvor meget de grønne krav faktisk gavner klimaet, kan Amgros endnu ikke opgøre.

I dag beregnes lægemiddelforbrugets klimaaftryk blandt andet ud fra priser. Det betyder, at når udgifterne til lægemidler stiger, stiger det beregnede klimaaftryk også. Amgros og regionerne arbejder derfor på en metode, som skal tage flere forhold ved selve medicinen og produktionen med i regnestykket.

”Sammen med regionerne er vi stadig i gang med at udarbejde en metode og værktøj til beregning af CO2-aftryk af lægemiddelforbruget, der ikke kun er beregnet på baggrund af lægemiddelpriser, men forholder sig til typen af lægemiddel og de bagvedliggende API fremstillingsprocesser, valg af emballage og andre parametre,” skriver Flemming Sonne.

API er det aktive stof i et lægemiddel. Den nye metode skal altså blandt andet tage højde for, hvordan stoffet bliver fremstillet, og hvordan medicinen bliver pakket.

”Vi arbejder på at lave et værktøj, der kan integreres, så CO2 kan beregnes på tværs af den brede portefølje af indkøbte lægemidler. Det vil give os indsigter om reduktionspotentialer,” skriver Flemming Sonne.

I bæredygtighedsberetningen var forventningen, at arbejdet skulle være afsluttet medio 2026. Det er ikke sket.

”Vi forventer, at det er færdigt i det nye år,” siger Flemming Sonne.

Det er et stort område i regionernes klimaregnskab. Lægemidler stod i 2024 for 24 procent af regionernes samlede klimapåvirkning, svarende til knap 800.000 ton CO2e.

Kontrollen begynder med stikprøver

De grønne kriterier handler ikke kun om klima. Amgros stiller også krav, der skal være med til at bekæmpe antibiotikaresistens. Det kan blandt andet handle om at begrænse udledning af antibiotika fra produktionen, fordi antibiotikarester i miljøet kan være med til at fremme resistente bakterier.

I 58 udbudte delaftaler med indkøbsstart i 2026 har Amgros indarbejdet kriterier til bekæmpelse af antibiotikaresistens.

De første opfølgninger på flere af de grønne krav skal ske i år. Amgros vil blandt andet kontrollere krav om antibiotikaresistens og den såkaldte last mile-transport, altså den sidste del af transporten fra leverandøren til blandt andet sygehusapotekerne og Amgros' lager. Kontrollen vil ske ved stikprøver, oplyser Flemming Sonne.

Amgros har allerede set på udvalgte leverandørers arbejde med menneskerettigheder, miljø og antikorruption.

”Sidste år fulgte vi op på udvalgte leverandørers arbejde med ansvarlig virksomhedsadfærd. Det gjorde vi ved at gennemgå, om de havde due diligence processer for menneskerettigheder, miljø og antikorruption baseret på de internale retningslinjer fra OECD og FN,” siger Flemming Sonne.

”Vores undersøgelse viste, at det havde de."

Amgros har som mål at bruge bæredygtighedskriterier i 40 procent af de relevante udbud i 2026 og 75 procent i 2030.

 

Ledelse

  • Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Bo Karl Christensen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Journalister

  • Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Marianne Dalsgaard - redaktør med udviklingsansvar
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround
    Gurli Kløvedal, kultur
    Filip Granlie, kultur

Kommerciel

  • Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether