”Jeg er skuffet over, at det var det sundhedssystem, der mødte mig, da jeg efter et langt liv som skatteborger havde brug for det. Det var ikke den kontrakt, jeg troede, jeg havde med samfundet, og jeg nægter at dø før tid, fordi vi har en underlødig kræftbehandling i Danmark. Af ren og skær arrigskab vil jeg holde mig i live – og nyde livet – lidt længere," siger Maj Hesssel, som her ses i en trøje fra patientforeningen Kræft I Underlivet (KIU). Privatfoto fra Grønlandstur
Dansk kræftpatient flyttede til Tyskland: ”Jeg er skuffet over vores sundhedssystem”
Maj Hessel har uhelbredelig æggestokkræft og ved, at hendes behandlingsmuligheder en dag slipper op. Derfor flyttede den 57-årige tidligere diplomat til Tyskland for at sikre sig adgang til behandlinger, som ikke tilbydes danske patienter.
På kræftafdelingen på Charité-hospitalet i Berlin hænger en plakat med budskabet: "Der er et liv efter platinresistent ovariecancer."
For Maj Hessel blev de ord afgørende.
Hun har kræft i æggestokkene, ovariecancer, og hendes sygdom er så fremskreden, at hun ikke gør sig nogle forhåbninger om nogensinde at blive rask igen. Til gengæld kæmper hun med næb og klør for at komme til at leve så længe som muligt – med sygdommen som sin tætte, ufrivillige følgesvend.
I dag bor den 57-årige tidligere diplomat i Berlin. Ikke fordi hun har familie dér. Ikke fordi hun arbejder i byen eller altid har drømt om at flytte dertil. Men fordi hun vil være sikker på, at hun også fremover har adgang til den behandling, der kan holde hendes sygdom i skak i længst mulig tid.
På grund af EUs regler om fri bevægelighed inden for EUs grænser kan Maj Hessel som pensionist bo i Tyskland og modtage behandling på niveau med en tysk statsborger – på den danske stats regning. Det kan du læse mere om i artiklen herunder.
I 2025 afviste det danske Medicinråd kræftlægemidlet Elahere som standardbehandling i Danmark, fordi
”Der er ingen tvivl om, at jeg dør af den her sygdom. På et tidspunkt løber jeg tør for muligheder. Men det skal ikke være, fordi jeg bor i det forkerte land,” siger Maj Hessel.
Tyskland er blandt de europæiske lande med hurtigst adgang til nye kræftlægemidler. Her bliver 96 procent af de nye kræftlægemidler, der godkendes i EU, også gjort tilgængelige for patienterne gennem det offentlige sundhedssystem.
Beslutning i Danmark udløste flytning
Det var en konkret hændelse, der udløste Maj Hessels beslutning om at flytte til Berlin.
I december 2025 besluttede danske myndigheder, at kræftlægemidlet Elahere (mirvetuximab soravtansine) til en særlig gruppe af æggestokkræftpatienter ikke skulle være en del af standardbehandlingen til danske patienter.
Selvom det danske Medicinråd anerkendte, at behandlingen forlænger livet med knap fire måneder for kvinder med hendes type kræft sammenlignet med kemoterapi, afviste de at tilbyde den til patienterne. Effekten stod ikke mål med prisen, lød det.
Man beregnede meromkostningen ved behandling med Elahere til omkring 770.000 kroner pr. patient sammenlignet med den eksisterende behandling. De faktiske omkostninger er dog ukendte på grund af en fortrolig prisrabat.
”Med sådan en klar melding om, at ’det var for dyrt’, ved jeg jo godt, hvad mit liv i hvert fald ikke er værd,” siger Maj Hessel.
Hun sagde farvel til sin hund, familie, venner, sport og frivillige arbejde og flyttede til Berlin.
Fra mavepine til uhelbredelig kræft
Maj Hessel har uhelbredelig kræft i æggestokkene i stadie 4. Sygdommen er så udbredt, at den ikke kan opereres væk. Lægerne har ellers forsøgt flere gange.
”Til at starte med fik jeg at vide, at jeg havde lavt stofskifte. Jeg følte mig træt, uoplagt og oppustet uden appetit. Det blev opdaget alt for sent, hvad der faktisk var på spil, fordi det er en lumsk sygdom med uspecifikke symptomer,” siger hun.
Siden hun som 55-årig fik stillet diagnosen, har hun været gennem snart to kemoforløb med såkaldt platinbaseret kemo, som er standardbehandlingen ved æggestokkræft. Men som det sker for så mange i hendes situation, forventer Maj at udvikle resistens over for behandlingen.
Og det troede lægerne i Danmark faktisk, at hun måske allerede havde gjort.
Maj fik nemlig tilbagefald i sygdommen ikke længe efter afslutning på den første platinbaserede kemobehandling, og når det sker inden for seks måneder i Danmark, betragtes patienten ifølge de nationale retningslinjer som udgangspunkt som platinresistent, fordi sandsynligheden for effekt af yderligere behandling er begrænset.
Da det skete, fik hun at vide, at der ikke var mange andre muligheder.
Flyttede for at bevare sine muligheder
I dag er Maj Hessel igen i behandling med platinbaseret kemoterapi, nu i Berlin. Da hun kom til Charité-hospitalet i januar 2026, vurderede lægerne nemlig, at hendes tilbagefald tidsmæssigt lå i en gråzone, hvor det var værd at afprøve endnu en omgang kemoterapi.
De senere år har flere studier peget på, at nogle patienter kan have gavn af fornyet platinbehandling, selvom sygdommen er vendt tilbage inden for seks måneder efter tidligere behandling, som det skete for Maj Hessel.
Resultatet var overraskende positivt: Hendes tumortal er faldet markant, og de foreløbige resultater tyder på, at sygdommen igen er under kontrol.
Men ingen forventer, at kemoterapien bliver ved med at virke.
”Da jeg indså, at jeg ville dø af det her, blev det et spørgsmål om at komme i livsforlængende behandling – så længe bivirkningerne stadig tillod livskvalitet. Ingen af behandlingerne virker for evigt. Derfor handler det om hele tiden at have den næste mulighed klar," siger Maj Hessel.
I Danmark slap mulighederne op. I Tyskland mødte hun et helt andet behandlingslandskab.
På Charité, et af Europas største universitetshospitaler, bliver Maj Hessel behandlet i det offentlige sundhedsvæsen på samme vilkår som tyske patienter. Flytningen gav hende dermed ikke adgang til eksperimentel eller privatfinansieret behandling, men til et bredere udvalg af standardbehandlinger og kliniske forsøg.
Sendte selv sin prøve til Tyskland
Elahere er ikke en behandling, der virker for alle patienter med kræft i æggestokkene. Faktisk vil behandlingen være ret ineffektiv for omkring to tredjedele af patienterne, idet den kræver, at man har et særligt protein – en såkaldt biomarkør – ved navn FRa (folatreceptor alfa) på overfladen af kræftcellerne.
For at finde ud af, om man har det, skal man have foretaget en særlig biomarkørtest.
Men her opstår det groteske: Eftersom det i Danmark ikke som udgangspunkt er muligt at komme i behandling med Elahere, er det heller ikke muligt at få foretaget den nødvendige test, der kan vise, om man overhovedet er kandidat til behandlingen.
Det gælder, selvom det i teorien bør være muligt for alle patienter at søge om dispensation til en behandling – også selv om den er blevet afvist som standardbehandling.
Patienterne står dermed i en gordisk knude: De kan i princippet søge om individuel adgang til Elahere, men er afskåret fra den test, der skal vise, om de overhovedet vil have gavn af behandlingen. Den gordiske knude kan du læse mere om i disse artikler fra Medicin & Evidens:
Dødeligt syge patienter med æggestokkræft kan – i teorien – få adgang til det afviste kræftlægemidde
Folketingets 7. princip skal sikre danske patienter mulighed for individuel behandling med lægemidle
Testen var således heller ikke tilgængelig på Rigshospitalets kræftafdeling, hvor Maj Hessel blev behandlet frem til december 2025. Gennem sin kræftmentor, som frivilligt støtter hende i sygdomsforløbet, blev hun gjort opmærksom på muligheden for at få analyseret sit vævsmateriale på Charité i Berlin.
Da hun samtidig drøftede sine fremtidige behandlingsmuligheder, fik hun klart indtryk af, at en fremtidig ansøgning om individuel adgang til Elahere i Danmark næppe ville blive godkendt, fordi Medicinrådets afvisning af behandlingen entydigt var begrundet i prisen.
”Jeg fik at vide, at det ville være uden reel mulighed for succes,” siger Maj Hessel.
I stedet hentede hun selv sit vævsmateriale og betalte for at få det sendt med kurér til Charité, hvor testen blev udført. Svaret viste præcis det, hun havde håbet på: Hun havde den biomarkør, som er nødvendig for at kunne komme i betragtning til behandling med Elahere.
”Da vidste jeg, at jeg havde fået en chance mere,” siger Maj Hessel.
Tysk professor: En forpasset mulighed
Så længe kemoterapien virker for Maj Hessel, er Elahere sådan set ikke relevant. Den ligger stadig et udefinerbart sted ude i fremtiden som en potentiel behandlingsmulighed, når de andre muligheder slipper op. Men den ér der. Og det giver ro.
”Det betyder alt at have Elahere i baghånden. Det kan give mig flere måneder. Og hvis det virker, kan jeg fortsætte behandlingen, så længe det skal være, i Tyskland,” siger hun.
For Maj Hessel handler flytningen til Tyskland dog ikke kun om ét bestemt lægemiddel.
”Imellem tiden kan der ske nye udviklinger inden for gynækologisk kræftbehandling, som måske åbner nye vinduer. Min flytning til Tyskland giver mig hurtigere adgang til flere typer behandling og mere fleksibel anvendelse,” siger hun.
Efter den første biomarkørtest fik Maj Hessel på Charité foretaget en supplerende, omfattende genetisk analyse, som derefter blev drøftet på en tværfaglig tumorkonference. Her vurderede lægerne, at Elahere fortsat ville være en relevant behandlingsmulighed for hende, hvis sygdommen igen udvikler sig.
Hvis det sker, vil behandlingen være en del af det almindelige behandlingstilbud på Charité.
Det bekræfter professor Jalid Sehouli, som er direktør for gynækologisk kræftbehandling på Charité-hospitalet i Berlin. Ifølge ham er det en "forpasset mulighed", når patienter som Maj Hessel med den relevante biomarkør ikke har adgang til behandling med Elahere.
”Det særlige ved Elahere er, at det ikke kun har vist effekt på progressionsfri overlevelse og responsrate, men også på samlet overlevelse. Det er relativt usædvanligt i denne patientgruppe,” siger han.
Ifølge ham er det særligt vigtigt med flere behandlingsmuligheder ved en sygdom som fremskreden æggestokkræft, hvor patienterne ofte gennemgår flere behandlinger over en årrække. "Det giver håb,” siger Jalid Sehouli, som også er præsident for European Society of Gynaecological Oncology (ESGO).
Et liv mellem to lande
Selvom Maj Hessel – i et forsøg på fortsat at være tæt på familie og venner – har beholdt sin lejlighed uden bopælspligt i Danmark, som hun ofte besøger, beskriver hun alligevel, hvordan flytningen har krævet store ofre.
”Det er hårdt. Det kræver noget at holde sit korpus i gang, og man er ikke ligefrem et blomstrende balkort, når man går til kemo. Man er syg og træt og dårlig i lange perioder. Det har haft store omkostninger for mig, rent socialt,” siger Maj Hessel, som nu modtager dansk førtidspension som følge af sin alvorlige kræftsygdom – en ordning, der samtidig giver hende adgang til offentlig behandling i Tyskland – og har valgt fortsat at være fuldt skattepligtig i Danmark.
Hun har også måttet give afkald på at være tæt på sin mor, som bor tæt ved Skagen.
”Hun bor langt væk fra mig nu, hvilket er et tab for mig. Det er i det hele taget en sorg for mig, at jeg har været nødt til at tage til Tyskland. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle bruge mine sidste leveår i Berlin.”
Samtidig føler Maj Hessel sig heldigere end de fleste kvinder i hendes sted. Hun ved godt, at langt fra alle har de samme muligheder som hende.
”Jeg er enlig uden børn, ressourcestærk og uafhængig. Mange andre kvinder kan ikke bare flytte til Tyskland. De har mand, børn, børnebørn, huslån mv.,” siger hun.
Maj Hessel har svært ved at holde tårerne tilbage, når hun taler om de kvinder, der er ramt af den samme sygdom som hun, men ikke har de samme muligheder for behandling. Hun er i tæt kontakt med flere af dem gennem forskellige Facebookgrupper (se faktaboks), og deres historier berører hende tydeligvis dybt.
Hun håber, at flere kvinder i Danmark vil kræve test og insistere på individuel dispensation til behandling med for eksempel Elahere, samt lægge pres på de ansvarlige sundhedspolitikere.
”Jeg er skuffet over, at det var det sundhedssystem, der mødte mig, da jeg efter et langt liv som skatteborger havde brug for det. Det var ikke den kontrakt, jeg troede, jeg havde med samfundet, og jeg nægter at dø før tid, fordi vi har en underlødig kræftbehandling i Danmark. Af ren og skær arrigskab vil jeg holde mig i live – og nyde livet – lidt længere.”
