”I praksis ser det ud til, at Medicinrådets nej bliver opfattet som et endeligt nej, også ude i regionerne,” siger Leif Vestergaard Pedersen. Foto: Filadelfia
Ingen patienter har fået adgang til livsforlængende kræftmedicin
Folketingets 7. princip skal sikre danske patienter mulighed for individuel behandling med lægemidler, som Medicinrådet har afvist til standardbrug. Men aktindsigt fra de fem regioner viser, at ingen patienter har fået adgang til kræftlægemidlet Elahere siden Medicinrådets afvisning i december 2025.
”Det er første gang i de 25 år, jeg har været i gamet, at de finder noget, der virker til de her patienter. Og så kan man ikke få fat i det. Det er selvfølgelig frustrerende,” siger Trine Jakobi Nøttrup, som er overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling, CKO.
Lægemidlet, hun taler om, er Elahere, som er målrettet en undergruppe af patienter med platinresistent æggestokkræft. Det vil sige patienter, hvis sygdom ikke længere reagerer på den vigtigste standardbehandling, platinbaseret kemoterapi. Patienterne har typisk været igennem flere behandlinger og har få behandlingsmuligheder tilbage.
Trine Jakobi Nøttrup fortæller til Medicin & Evidens, at onkologerne på Rigshospitalet ikke har adgang til den test, som skal vise, om patienterne tilhører den gruppe, der kan have gavn af behandlingen, der i 2025 blev afvist som standardbehandling af Medicinrådet.
Derfor har hun heller ikke vurderet, at det har været muligt at søge om individuel adgang til lægemidlet på vegne af sine patienter.
Om andre læger har vurderet det samme eller på forhånd har opgivet at søge på grund af Medicinrådets anbefaling om ikke at bruge midlet til standardbehandling er uvist. Men aktindsigt fra de fem regioner viser, at regionerne stort set ikke har modtaget nogle ansøgninger fra læger om behandling med Elahere – og at de få, de har fået, har fået nej.
Det rejser ifølge Leif Vestergaard Pedersen, formand for Etisk Råd og tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse, spørgsmål om, hvordan Folketingets 7. princip fungerer i praksis.
Selvom Medicinrådets anbefalinger ikke er juridisk bindende, og den tidligere sundhedsminister Sophie Løhde i 2023 skrev til Danske Regioner, at ”det er regionernes opgave at sikre, at det er muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling”, ser det ikke ud til at være tilfældet her, mener han.
”I praksis ser det ud til, at Medicinrådets nej bliver opfattet som et endeligt nej, også ude i regionerne,” siger Leif Vestergaard Pedersen.
Hospitaler tilbyder ikke afgørende test
Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Syddanmark oplyser, at de hver har modtaget under fem ansøgninger til individuel ibrugtagning af Elahere, og at ingen førte til dispensation.
Region Sjælland og Region Midtjylland oplyser, at de ikke har modtaget én eneste ansøgning om behandling med Elahere.
Oplysningerne stemmer overens med oplysninger fra lægemiddelvirksomheden AbbVie, som markedsfører Elahere. AbbVie oplyser, at der ikke er solgt Elahere til danske hospitaler.
Det lave antal ansøgninger står i kontrast til Medicinrådets egen vurdering af, at omkring 50 patienter – cirka en tredjedel af patienterne med platinresistent æggestokkræft – årligt vil være kandidater til behandlingen.
En mulig forklaring er, at Rigshospitalet langt fra står alene om ikke at tilbyde den test, der skal identificere patienterne. Det samme gælder nemlig flere af landets største kræftafdelinger. Det beskriver Medicin & Evidens nærmere i artiklen herunder.
Dødeligt syge patienter med æggestokkræft kan – i teorien – få adgang til det afviste kræftlægemidde
Region Hovedstaden: Man kan stadig søge
Ifølge Trine Jakobi Nøttrup fik onkologerne på Rigshospitalet afslag fra ledelsen på at implementere den test, der kan afgøre, om en patient er kandidat til Elahere.
Region Hovedstadens medicinske taskforce understreger dog, at klinikere fortsat kan søge om individuel ibrugtagning af lægemidlet.
Task Force har desuden fået bekræftet fra Rigshospitalet, at afdelingen kan søge om individuel ibrugtagning af Elahere, skriver specialkonsulent Charlotte Pedersen i en mail til Medicin & Evidens. Den beskrivelse stemmer imidlertid ikke overens med Trine Jakobi Nøttrups oplevelse.
”Jeg har ikke oplevet, at der reelt har været en vej til at få behandlingen ud til mine patienter,” siger hun.
Medicin & Evidens har søgt aktindsigt i beslutningsreferater og korrespondancer vedrørende drøftelser om Elahere på Rigshospitalet. Hospitalet har dog ikke besvaret anmodningen inden for tidsfristen for aktindsigt.
Fagudvalg anbefalede lægemidlet
Da Medicinrådet behandlede sagen i 2025, indstillede rådets fagudvalg for gynækologisk kræft lægemidlet til at komme i brug som standardbehandling. Det fortæller Gitte Kühne Plambek, formand for patientforeningen Kræft i Underlivet og en af to patientrepræsentanter i fagudvalget.
Fagudvalget er en gruppe af fagpersoner, som leverer klinisk og faglig ekspertise og giver deres vurdering af en behandling videre til Medicinrådet.
Elahere er ikke en helbredende behandling, men kan forlænge livet med tre til fire måneder og udsætte sygdommens forværring hos patienter med fremskreden æggestokkræft.
Medicinrådet vurderede i sin behandling af sagen, at lægemidlet giver en klinisk gevinst – en forlængelse af livet – sammenlignet med den eksisterende behandling.
”For de kvinder ville det jo betyde alt. Når man ved, at man skal dø, er det vitalt at få så meget tid som muligt med sin familie og kunne planlægge sin egen udgang fra livet,” siger Gitte Kühne Plambek.
Alligevel valgte Medicinrådet i december ikke at anbefale Elahere (mirvetuximab soravtansine) som standardbehandling til danske patienter.
”Medicinrådet vurderer, at mirvetuximabsoravtansin kan udskyde sygdomsforværring og forbedre overlevelsen. Mirvetuximabsoravtansin er samtidig væsentligt dyrere end den eksisterende behandling, og Medicinrådet vurderer, at prisen ikke er rimelig i forhold til effekten,” skriver rådet som begrundelse på hjemmesiden.
Medicinrådet beregnede meromkostningen ved behandling med Elahere til omkring 770.000 kroner pr. patient sammenlignet med den eksisterende behandling. De faktiske omkostninger er dog ukendte, fordi den rabat, regionerne har forhandlet med virksomheden, er fortrolig.
Ifølge Gitte Kühne Plambek skabte beslutningen stor skuffelse blandt mange patienter.
”Der var på det tidspunkt mange kvinder, som vidste, at de var egnede til behandlingen, men som fik besked om, at de ikke kunne få den, selvom patienter i andre lande kan. Mange blev rigtig kede af det.”
Elahere er netop blevet tilgængeligt for patienter i England og tilbydes desuden til patienter i Tyskland og Frankrig. Læs mere i faktaboksen under artiklen.
Ikke en revolution, men dog et fremskridt
Trine Jakobi Nøttrup understreger, at Elahere ikke er en revolution for patienterne, men dog repræsenterer et fremskridt for en patientgruppe med få alternativer. Hun var frem til 2023 forperson for Medicinrådets fagudvalg for gynækologisk kræft, men deltog ikke i vurderingen af Elahere.
”Vi havde tænkt, at de aldrig ville finde noget, der virkede til de her patienter, og så fandt de pludselig et stof, der havde en effekt,” siger Trine Jakobi Nøttrup.
Vurderingen deles af Trine Lembrecht Jørgensen, der i dag er næstforperson i fagudvalget og samtidig medlem af Dansk Gynækologisk Cancer Gruppes ovariegruppe. Hun peger på, at omkring 35-40 procent af patienterne med platinresistent æggestokkræft har et højt udtryk af biomarkøren FRα og dermed tilhører den patientgruppe, som forventes at have gavn af Elahere.
I MIRASOL-studiet, som var det studie, Medicinrådets vurdering tog udgangspunkt i, forlængede behandlingen den mediane overlevelse fra 12,8 til 16,5 måneder sammenlignet med kemoterapi.
”For en gruppe patienter, der mediant lever omkring 12 måneder, er det efter min mening et relevant behandlingstilbud, som vi gerne vil have mulighed for at give,” siger Trine Lembrecht Jørgensen, som er klinisk lektor på Forskningsenhed for Onkologi på Odense Universitetshospital.
Patienter fulgte tæt med i afgørelse
Trine Jakobi Nøttrup beskriver, at mange af hendes patienter fulgte tæt med, da Elahere blev godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur i 2024 og kom under vurdering i Medicinrådet i 2025 – hvor det altså blev afvist i december.
”Det var selvfølgelig en belastning for de patienter, der havde gået og glædet sig, og det er selvfølgelig også ærgerligt for os, at vi ved, at der er noget medicin, der virker, men ikke er tilgængeligt. Det har ikke en banebrydende effekt, men det virker bare bedre end det, vi har, som virker dårligt,” siger Trine Jakobi Nøttrup.
Trine Jakobi Nøttrup har modtaget honorarer fra AbbVie i forbindelse med deltagelse i et advisory board om biomarkører ved æggestokkræft samt undervisning af virksomhedens medarbejdere, men oplyser til Medicin & Evidens, at hun ikke har økonomiske interesser i Elahere.
For professor Jalid Sehouli, som er direktør for gynækologisk kræftbehandling på Charité i Berlin, hvor Elahere er blandt behandlingstilbuddene til patienterne, er det fuldt forståeligt, at læger i Danmark er frustrerede over ikke at kunne tilbyde lægemidlet til deres patienter.
”Når jeg ser en FRα-positiv patient, som ikke har adgang til Elahere, ser jeg det som en forpasset mulighed. Det særlige ved Elahere er, at det ikke kun har vist effekt på progressionsfri overlevelse og responsrate, men også på samlet overlevelse. Det er relativt usædvanligt i denne patientgruppe,” siger han og tilføjer:
"Det er altid godt for patienter at have flere behandlingsmuligheder. Det giver håb. Hvis jeg har valget mellem en behandling som Elahere, der har vist en overlevelsesgevinst, og en behandling uden dokumenteret overlevelsesgevinst, vil jeg altid vælge den behandling, der forlænger livet."
”Når jeg ser en FRα-positiv patient, som ikke har adgang til Elahere, ser jeg det som en forpasset mulighed," siger professor Jalid Sehouli, som er direktør for gynækologisk kræftbehandling på Charité i Berlin.
Regionerne: Muligheden for at søge eksisterer
Danske Regioner ønsker ikke at kommentere den konkrete sag om Elahere eller manglende FRα -test, men skriver i en mail til Medicin & Evidens, at man ikke genkender, at der skulle være udfordringer forbundet med at søge om individuel ibrugtagning af medicin generelt.
“Der er sket en støt stigning i antallet af ansøgninger om individuel ibrugtagning,” skriver regionernes presseafdeling i en mail til Medicin&Evidens.
I 2018 modtog regionerne samlet set 97 ansøgninger om individuel ibrugtagning, mens tallet i 2024 var steget til 541, oplyser Danske Regioner. Tallene for 2025 er endnu ikke offentliggjort.
”Langt de fleste ansøgninger ender med at blive godkendt, så patienten får adgang til den behandling, der er søgt om ud fra det 7. princip. I 2024 endte to ud tre ansøgninger – 370 ud af 541 – med en godkendelse,” skriver regionernes presseafdeling.
Ifølge Danske Regioner er formålet med 7. princip ikke at give patienter adgang til behandlinger, som Medicinrådet har afvist, men at sikre mulighed for undtagelser i særlige tilfælde, hvor en patients situation adskiller sig fra grundlaget for Medicinrådets vurdering.
