Psykiatere frustrerede over ændrede tilskudsregler til ADHD-medicin

Patienter på ADHD-medicin skal nu som udgangspunkt afprøve lægemidlet atomoxetin, før de kan få tilskud til det mere effektive lægemiddel lisdexamfetamin. Psykiatere er frustrerede og oplever, at muligheden for at lave kliniske skøn er taget fra dem. Medicinrådets fagudvalg for ADHD er også imod de nye tildelingskriterier, men Lægemiddelstyrelsen har ingen planer om at ændre dem.

I december 2025 godkendte Medicinrådet en ny behandlingsvejledning for ADHD hos børn og voksne. Og i april 2026 ændrede Lægemiddelstyrelsen sine kriterier for tildeling af enkelttilskud for ADHD-medicin.

Medicinrådet havde til opgave at lave en klar prioriteringsrækkefølge for ADHD-medicin baseret på den nyeste evidens: Det blev til methylphenidat som førstevalg, atomoxetin, dexamfetamin og lisdexamfetamin som ligestillede andenvalg samt guanfacin som tredjevalg.

Hvis en patient vil have tilskud til ADHD-medicin, skal patientens behandlingsansvarlige læge søge om enkelttilskud hos Lægemiddelstyrelsen. Så samtidig med den nye behandlingsvejledning benyttede Lægemiddelstyrelsen lejligheden til at opdatere kriterierne for enkelttilskud til ADHD-medicin. Det betød, at de ligeværdige andenvalgspræparater nu ikke længere er ligeværdige i økonomisk forstand: Atomoxetin er betydeligt billigere end lisdexamfetamin. Derfor har Lægemiddelstyrelsen valgt, at atomoxetin af økonomiske hensyn som udgangspunkt skal afprøves først, før der kan gives tilskud til lisdexamfetamin.

Vi driver ikke en bilfabrik

De psykiatere, som Medicinske Tidsskrifter har talt med, er langt fra begejstrede for Lægemiddelstyrelsens opdaterede kriterier.

”For mig er der en kæmpe forskel på, om jeg kan afprøve atomoxetin eller lisdexamfetamin til en patient. For atomoxetin kan tage flere måneder at afprøve, hvorimod effekten af lisdexamfetamin kan afklares på et par uger,” siger børne- og ungdomspsykiater Jakob Ørnberg, der er klinikchef på Privathospitalet Mølholm.

”Hvis jeg sidder med en presset person, der er ved at blive smidt ud af skolen eller miste sit arbejde, er der stor forskel på, om de skal vente måneder eller nogle få uger på at se effekten af medicin. Og hvis folk vælger at betale for at komme i forløb her hos os, så har de allerede gået i lang tid og er meget pressede.”

Han mener, at de nye tilskudsregler vidner om, at Lægemiddelstyrelsen ikke har faglig indsigt, men behandler ansøgningerne udelukkende ud fra et administrativt skøn.

”Mennesker er jo ikke Toyota’er, og vi driver ikke en bilfabrik hos os. Ved mange patienter gælder det, at man er nødt til at lave et individuelt skøn. Jeg er forundret over, hvordan Lægemiddelstyrelsen er kommet frem til de nye tilskudsregler, og for mig virker det som en skrivebordsbeslutning,” siger Jakob Ørnberg.

Han påpeger desuden, at de nye tilskudsregler ikke følger de internationale retningslinjer for medicinsk behandling af ADHD. For i de canadiske CADDRA-guidelines er lisdexamfetamin førstevalget sammen med methylphenidat for både børn og voksne. Og i de engelske NICE-guidelines er lisdexamfetamin og methylphenidat førstevalget for voksne.

”Hvis jeg sidder med en presset person, der er ved at blive smidt ud af skolen eller miste sit arbejde, er der stor forskel på, om de skal vente måneder eller nogle få uger på at se effekten af medicin," siger børne- og ungdomspsykiater Jakob Ørnberg.

Har opgivet ansøgninger

Andreas Dissing, der er børne- og ungdomspsykiater i den private Klinik for Psykiatri ved Aarhus, har også oplevet, hvor svært det er at få ansøgninger om lisdexamfetamin igennem Lægemiddelstyrelsen.

”Vi har ofte patienter, som på baggrund af deres opmærksomhedsforstyrrelse er endt i ufrivilligt skolefravær, er placeret i specialiserede skoletilbud eller har forældre, der går på tabt arbejdsfortjeneste. Vi ved, at korrekt medicinsk behandling i mange tilfælde kan være den hånd i ryggen, der får børnene tilbage i bedre trivsel. Så vi er kede af, at vi ikke kan bruge vores faglighed til at vælge det præparat, som vi vurderer er bedst,” siger Andreas Dissing.

Han vurderer, at Lægemiddelstyrelsens nye tilskudskriterier i virkeligheden ender med at blive dyrere for samfundet som helhed, når man reelt har gjort lisdexamfetamin til tredjevalget efter methylphenidat og atomoxetin.

”Jeg kan være bekymret for, om det ender med at blive en dyrere løsning for samfundet at gøre det mest potente præparat til tredjevalg, da der er stærk videnskabelig evidens for ADHD-medicins betydning for ens muligheder for at klare sig i forhold til uddannelse og beskæftigelse samt risikoen for at ende i misbrug og kriminalitet,” siger han og fortæller, at han i øjeblikket ikke ved, hvordan han skal få ansøgninger om lisdexamfetamin igennem Lægemiddelstyrelsen, siger Andreas Dissing.

”Jeg har opgivet at komme med gode argumenter i mine ansøgninger om enkelttilskud, for jeg forstår ikke systemet. Jeg forstår ikke, hvilke argumenter der er tungtvejende, hvis man skal have lov til at forsøge sig med lisdexamfetamin som andetvalg. Så i øjeblikket søger vi næsten kun om atomoxetin som andetvalg.”

"Vi ved, at korrekt medicinsk behandling i mange tilfælde kan være den hånd i ryggen, der får børnene tilbage i bedre trivsel. Så vi er kede af, at vi ikke kan bruge vores faglighed til at vælge det præparat, som vi vurderer er bedst,” siger Andreas Dissing.

Møde gav afklaring

Torben Gram Henriksen, der er psykiater i den private klinik Falkonerklinikken, mærkede allerede for flere måneder siden konsekvenserne af de nye tilskudsregler. Og han var utilfreds med, at Lægemiddelstyrelsen hverken havde informeret lægerne og patienterne om ændring af reglerne. Så han valgte at skrive til Lægemiddelstyrelsen, der tilbød at komme ud og holde et fagligt oplæg i Falkonerklinikken. Dette møde fandt sted i august.

”Mødet gav os en større forståelse for, hvad man skal lægge vægt på i en ansøgning om enkelttilskud til lisdexamfetamin frem for atomoxetin. Det er vigtigt at argumentere ud fra den enkelte patient, og gør man det, kan man godt få tilskuddet igennem. For eksempel at en patient vil have god effekt af lisdexamfetamin, fordi man tidligere har haft effekt af methylphenidat, som begge er centralstimulerende stoffer. Altså så man holder sig til det konkrete tilfælde og ikke prøver at komme med en generel argumentation,” siger Torben Gram Henriksen.

Endnu er det for tidligt at konkludere, hvorvidt mødet med Lægemiddelstyrelsen har gjort det nemmere for Falkonerklinikkens psykiatere at få ansøgninger om lisdexamfetamin igennem.

”Men det har i hvert fald været en hjælp for vores psykiatere, for nu kender de ansøgningsproceduren bedre og kan forklare den til patienterne.”

Fagudvalgsformand er imod nye kriterier

Faktisk var det slet ikke Medicinrådets intention med den nye behandlingsvejledning, at patienter med ADHD skulle være nødt til at afprøve atomoxetin før lisdexamfetamin. Det fortæller Pelle Lau Ishøy, der er formand for Medicinrådets Fagudvalg vedr. ADHD hos børn og voksne og var med til at udarbejde den nye vejledning.

”Vi ville gerne, at det var klinikeren selv, der ud fra et fagligt skøn skulle kunne vælge mellem de ligeværdige andenvalgspræparater i behandlingsvejledningen. Men med de opdaterede kriterier fra Lægemiddelstyrelsen er det desværre blevet sådan, at de økonomiske hensyn ved tildeling af tilskud vejer tungere end de faglige. På den måde fratager man klinikerne deres faglighed og myndighed i forhold til at beslutte den rigtige behandling,” siger Pelle Lau Ishøy, der til daglig er overlæge og klinisk lektor i Team for ADHD og autisme på Psykiatrisk Center Glostrup.

Behandlingsvejledningen for ADHD blev godkendt af Medicinrådet i december 2025, men først i maj 2026 er der lavet korte udgaver af vejledningen, hvoraf det fremgår i noterne, at atomoxetin af økonomiske årsager skal afprøves før lisdexamfetamin og dexamfetamin. Altså lang tid efter at Medicinrådets fagudvalg for ADHD havde afsluttet sit arbejde. Det mærker Pelle Lau Ishøy nu også i sit daglige arbejde.

”Som psykiater sidder jeg med fire til fem ansøgninger om dagen, hvor vi søger om enkelttilskud til ADHD-medicin. Og efter at Lægemiddelstyrelsen opdaterede deres kriterier, tror jeg kun, at jeg er lykkedes med at få en enkelt ansøgning på lisdexamfetamin som andetvalg igennem. I praksis bliver alle relevante og faglige argumenter ignoreret, hvilket er uforsvarligt og svært kritisabelt,” siger han og uddyber:

Lægemiddelstyrelsen vil ikke ændre kriterier

Medicinske Tidsskrifter har spurgt Lægemiddelstyrelsen, hvorfor de har ændret kriterierne stik imod intentionen fra Medicinrådets fagudvalg på området. Herfra lyder svaret, at økonomien har været afgørende i implementeringen af den nye vejledning.

”I Medicinrådets behandlingsvejledning om ADHD-medicin er atomoxetin og lisdexamfetamin netop klinisk ligestillede som andetvalg efter methylphenidat. Og så bliver behandlingsprisen afgørende for, hvornår vi bevilger enkelttilskud,” forklarer Ulla Kirkegaard, sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen, i et skriftigt svar til Medicinske Tidsskrifter.

Hvordan skal man som psykiater argumentere i sin ansøgning, hvis man vil opnå enkelttilskud til lisdexamfetamin? 

”Det helt klare udgangspunkt er, at patienten skal have forsøgt atomoxetin med utilfredsstillende effekt eller uacceptable bivirkninger, før der evt. kan bevilges enkelttilskud til lisdexamfetamin. Så dette behandlingsforsøg skal beskrives i ansøgningen.”

Kommer I til at ændre tilskudskriterierne efter kritik fra psykiaterne – eller vejlede bedre i, hvordan de skal bruges? 

”Vi har ingen aktuelle planer om at ændre kriterierne. Til gengæld overvejer vi løbende vores vejledning – herunder udformningen af vores ansøgningsskema – og lytter altid til forslag til forbedringer, som vi modtager fra læger eller andre involverede sundhedsprofessionelle.”