Ni medicinalgiganter til Europas regeringer: Brug flere penge på ny medicin
Bestyrelsesformændene for ni store medicinalfirmaer, heriblandt Novo Nordisk, vil have Europas regeringer til at prioritere medicin på linje med forsvar og energi. I et fælles åbent brev advarer de om, at investeringer og udvikling af nye behandlinger rykker til USA og Kina.
Europæiske regeringer skal afsætte flere penge til nye lægemidler og hurtigere beslutte, hvilke behandlinger de vil betale for. Ellers risikerer Europa at miste mere af den forskning og industri, som skal udvikle fremtidens medicin.
Det er budskabet fra bestyrelsesformændene for AstraZeneca, Boehringer Ingelheim, Chiesi, Ipsen, GSK, Novo Nordisk, Novartis, Roche og Sanofi i et fælles åbent brev, som den 22. september 2026 blev offentliggjort på flere af virksomhedernes hjemmesider.
De ni formænd mener, at europæiske lande gennem årtier har været for optaget af at holde medicinudgifterne nede og for lidt optaget af, hvad nye behandlinger kan give igen: færre indlæggelser, bedre helbred og flere år, hvor mennesker kan arbejde.
Deres opfordring er derfor, at moderne medicin skal behandles som en nødvendig del af samfundets beredskab på linje med forsvar og energiforsyning. Europa skal selv kunne udvikle og producere behandlingerne og undgå at blive afhængigt af, at andre dele af verden gør det.
Brevet bliver også fremhævet af Thomas Senderovitz, administrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen, Lif. I et opslag på LinkedIn bakker han op om advarslen og efterlyser handling nu.
Forskning og forsøg rykker væk
Som begrundelse peger formændene på, at Europa fylder mindre i den internationale lægemiddelforskning. Ifølge tallene i brevet er Europas andel af forskning og udvikling af lægemidler faldet fra 43 procent i 1990 til 31 procent.
Europas andel af kommercielle kliniske forsøg – undersøgelser, hvor virksomheder afprøver medicin på mennesker – er ifølge brevet halveret på ti år til ni procent. Formændene fremhæver, at forsøgene både giver indtægter til offentlige hospitaler og mulighed for, at patienter kan få adgang til nye behandlinger.
Samtidig er der ifølge brevet annonceret investeringer i lægemiddelsektoren for over 600 milliarder dollar i USA og Kina på blot to år. Det er annoncerede investeringer, ikke nødvendigvis penge, der allerede er brugt.
Formændene advarer om, at beslutninger om at placere forskning og produktion uden for Europa kan få følger mange år frem. Udviklingen af et lægemiddel strækker sig ofte over mere end et årti, og virksomhederne skal derfor kunne regne med, at der også er et marked for medicinen, når den er klar, argumenterer de.
Regeringerne skal åbne pengepungen
De ni formænd ser gerne, at EU gør det lettere at gennemføre kliniske forsøg, beskytter virksomhedernes rettigheder til deres opfindelser og skaber bedre rammer for brug af digitale løsninger. De foreslår også, at EU giver medlemslandene større finanspolitisk råderum til at investere i sundhed og ny medicin, fordi gevinsterne kan vise sig over en længere årrække.
Men de afgørende beslutninger ligger ifølge brevet hos de nationale regeringer. Det er dem, der bestemmer størrelsen på sundhedsbudgetterne, hvor hurtigt nye lægemidler bliver vurderet og finansieret, og hvordan sundhedsvæsenerne indrettes.
Kritikken retter sig blandt andet mod lofter over medicinbudgetter og bevillinger, som ifølge formændene ikke følger med inflationen og patienternes voksende behov. De ønsker også, at vurderingen af nye lægemidler i højere grad medregner gevinster for hele samfundet.
