MFN-taskforce mødes i slutningen af august – skal undersøge løsninger i Danmark og EU

Den danske taskforce om USA’s Most Favoured Nation-politik holder sit første møde i slutningen af august og skal derefter som udgangspunkt mødes hver sjette uge. Ministeriet varsler en orientering efter mødet.

Den amerikanske prispolitik for lægemidler skal nu følges systematisk af en dansk taskforce med deltagelse af ministerier, regioner, erhvervsliv og patienter.

Regeringen offentliggjorde i juli taskforcens kommissorium. Det fastslår, at gruppen skal mødes hver sjette uge, selv om mødekadencen kan justeres efter behov. Taskforcen er foreløbig nedsat for resten af 2026, og ved årets udgang skal der tages stilling til, om arbejdet skal fortsætte.

Taskforcen skal løbende vurdere den amerikanske Most Favoured Nation-politik, også kaldet MFN, og drøfte mulige danske og europæiske svar på udviklingen.

”Det skal ruste os bedst muligt til at håndtere udviklingen og fortsat sikre danske patienter adgang til ny medicin samt gode rammer for forskning, kliniske forsøg og innovation,” sagde sundhedsminister Ida Auken til Sundheds- og Kirkeministeriet i juli.

Første møde holdes sidst i august

Det første møde bliver holdt i slutningen af august. Nogle dage senere forventer Sundheds- og Kirkeministeriet at offentliggøre oplysninger om, hvad der er blevet drøftet, oplyser Sundheds- og Kirkeministeriets presseafdeling.

Sundheds- og Kirkeministeriet koordinerer arbejdet og er ansvarligt for taskforcen, mens Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet, Lægemiddelindustriforeningen, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Industri og Danske Patienter er repræsenteret.

Det er de enkelte ministerier og organisationer, der løbende beslutter, hvem der konkret skal deltage i møderne. Deltagerkredsen kan desuden udvides med blandt andre patientforeninger, lægemiddelvirksomheder og yderligere statslige og regionale aktører.

Formand bliver Dorte Bech Vizard, der er afdelingschef med ansvar for patientsikkerhed, life science og internationalt samarbejde i Sundheds- og Kirkeministeriet.

Dorte Bech Vizard er 54 år og uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet. Hun tiltrådte 1. maj 2021 som chef for den daværende Afdeling for Patientsikkerhed, Medicin og Global Sundhed.

Inden da var hun chef for Eksport- og Jobskabelsestaskforcen i Udenrigsministeriet, hvor hun gennem en årrække blandt andet var ambassadør i Singapore og Brunei. Hun har desuden erfaring fra Socialministeriet.

Redaktionen havde ønsket at spørge Dorte Bech Vizard, hvordan amerikanske myndigheder kan få adgang til de reelle danske medicinpriser, når en stor del af rabatterne er fortrolige. Andre spørgsmål handlede om, hvilke danske priser USA vil anvende, om den amerikanske politik kan få virksomhederne til at give mindre rabat i Danmark, og hvilke muligheder Danmark har, hvis en virksomhed udskyder en lancering eller trækker et lægemiddel fra markedet for at beskytte sin pris i USA.

Sundheds- og Kirkeministeriet oplyser, at det ikke kan sige yderligere på nuværende tidspunkt. 

Taskforcen skal orientere Det Nationale Life Science Råd om sine drøftelser. Ifølge kommissoriet skal gruppen særligt undersøge betydningen for virksomhedernes markedsvilkår, forsyningssikkerheden og patienternes adgang til innovative lægemidler. Også vilkårene for kliniske forsøg, forskning og innovation skal indgå i arbejdet.

En dansk pris er ikke længere kun dansk

Most Favoured Nation er betegnelsen for den amerikanske politik, der skal presse priserne på medicin i USA ned mod de laveste priser i andre udviklede lande.

Præsident Donald Trump fastlagde princippet i Executive Order 14297 den 12. maj 2025.

Den amerikanske regering oplyste den 5. maj 2026, at den havde indgået frivillige MFN-aftaler med 17 af verdens største lægemiddelproducenter. 

Danmark indgår blandt referencelandene i det amerikanske Medicaid-program GENEROUS. I det forslag, som de amerikanske sundhedsmyndigheder offentliggjorde i december 2025, skal referenceprisen beregnes ud fra den næstlaveste producentindberettede nettopris blandt de udvalgte lande. Ved nettoprisen forstås prisen, efter at rabatter, prisnedslag og andre indrømmelser er trukket fra. Det fremgår dermed, at oplysningerne i denne model skal indberettes af lægemiddelproducenterne og ikke nødvendigvis hentes hos danske myndigheder. Det er fortsat uklart, hvordan det påvirker de fortrolighedsaftaler, som virksomhederne har indgået med danske indkøbere.

For Danmark består problemet i, at lave danske priser og rabatter kan få betydning for de langt større indtægter, virksomhederne har på det amerikanske marked. Det kan mindske virksomhedernes interesse i at give store rabatter, lancere nye behandlinger eller fortsætte leverancerne til Danmark.

”Vi står i en situation, hvor en dansk pris på et lægemiddel ikke længere kun er dansk. Den kan få direkte betydning for virksomhedernes muligheder globalt, og det ændrer hele logikken i, hvordan og hvor man vil lancere nye lægemidler,” siger administrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen Thomas Senderovitz til Lif i juli.

Konflikten blev konkret i februar, da Amgen stoppede leverancerne af kolesterolmidlet Repatha til Danmark med henvisning til væsentlige ændringer i de globale markedsforhold. Tilbagetrækningen er efterfølgende blevet beskrevet som et tidligt eksempel på, hvordan den amerikanske MFN-politik kan påvirke små europæiske lægemiddelmarkeder.

Amgros mener, at Amgen med tilbagetrækningen har misligholdt en eksisterende leveringsaftale og har rejst et erstatningskrav mod virksomheden. Amgen afviser erstatningsansvaret og fastholder, at de ændrede internationale markedsvilkår har gjort det uholdbart at fortsætte leverancerne på de aftalte betingelser.

Presset breder sig i Europa

Taskforcen skal ikke alene undersøge nationale løsninger, men også mulige initiativer på EU-niveau. Udviklingen har allerede udløst reaktioner i andre europæiske lande.

Schweiz nedsatte i januar 2026 en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvordan landet kan bevare attraktive rammevilkår for life science og lægemiddelindustrien. Blandt de løsninger, der er kommet frem i den schweiziske debat, er offentligt finansierede pristillæg til nye lægemidler og en mere systematisk brug af fortrolige rabataftaler.

I Tyskland har USA samtidig indledt en handelsundersøgelse af landets lægemiddelpriser. Den amerikanske handelsrepræsentant åbnede undersøgelsen den 18. juni for at vurdere, om Tysklands prispolitik er urimelig eller diskriminerende over for amerikansk handel.

Undersøgelsen kan i sidste ende føre til toldmæssige eller andre handelspolitiske tiltag. 

Den danske taskforce får dermed til opgave at finde handlemuligheder i en konflikt, der både handler om patienternes adgang til medicin, de offentlige lægemiddeludgifter, industripolitik og Danmarks position som life science-nation.

”Vi har brug for handling nu. Taskforcen skal gerne komme med konkrete løsninger, så danske patienter også i fremtiden får hurtig adgang til nye behandlinger,” siger Thomas Senderovitz til Lif .