Ny nyrekræftbehandling genstarter debat om Medicinrådets krav til dokumentation

En ny kombination af kræftmedicin kan markant mindske risikoen for, at nyrekræft vender tilbage efter operation. Men selv om resultaterne ser lovende ud, kan danske patienter ende med at vente længe på behandlingen.

Det skyldes den måde, Medicinrådet vurderer ny medicin på, mener speciallæge Niels Fristrup fra Aarhus Universitetshospital.

Resultaterne kommer fra et stort internationalt studie, som netop er blevet præsenteret på den internationale kræftkongres ASCO Genitourinary Cancers Symposium i 2026.

Studiet handler om den mest almindelige type nyrekræft hos voksne, clearcelle renalcellecarcinom. Sygdommen opstår i cellerne i nyrerne, der filtrerer blodet.

Patienterne i undersøgelsen havde fået fjernet den ene nyre ved en operation. Efter operationen får nogle patienter medicin for at mindske risikoen for, at kræften vender tilbage. Den behandling kaldes adjuverende behandling og betyder, at medicinen gives efter operationen for at fjerne eventuelle kræftceller, som stadig kan være i kroppen.

Den nuværende standardbehandling er immunterapien pembrolizumab, som også er kendt under navnet Keytruda. Immunterapi virker ved at hjælpe kroppens eget immunforsvar med at genkende og angribe kræftceller.

I det nye studie blev Keytruda kombineret med lægemidlet belzutifan. Belzutifan blokerer et protein, der hedder HIF-2α. Proteinet hjælper kræftceller med at tilpasse sig iltfattige forhold inde i en tumor, og når proteinet hæmmes, får kræftcellerne sværere ved at vokse.

28 procent lavere risiko for tilbagefald

Studiet, som hedder LITESPARK-022, er et såkaldt randomiseret dobbeltblindet fase III-studie. Det betyder, at patienterne blev fordelt tilfældigt til to behandlingsgrupper, og at hverken patienter eller læger vidste, hvilken behandling den enkelte fik.

I alt deltog 1.841 patienter. Halvdelen fik standardbehandlingen med Keytruda. Den anden halvdel fik Keytruda sammen med belzutifan. Efter lidt over to års opfølgning viste resultaterne en tydelig forskel.

”Det er den første interimanalyse af studiet, så data er stadig tidlige, men resultaterne er meget lovende. Vi ser, at kombinationsbehandlingen nedsætter risikoen for tilbagefald med hele 28 procent sammenlignet med vores nuværende standardbehandling. Det er højsignifikant,” siger Niels Fristrup, speciallæge med ansvaret for behandling af metastatisk nyrekræft på Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital.

Forskerne målte blandt andet, hvor mange patienter der stadig var uden tegn på sygdom efter to år.

Her var tallet 80,7 procent i gruppen, der fik kombinationsbehandlingen. I gruppen, der kun fik standardbehandlingen, var tallet 73,7 procent.

Kan danske patienter komme til at vente igen?

Selv om resultaterne er tydelige, er det ikke sikkert, at behandlingen hurtigt vil blive taget i brug i Danmark.

I Danmark vurderer Medicinrådet, om nye hospitalslægemidler skal anbefales til brug i det offentlige sundhedsvæsen. Tidligere har rådet krævet dokumentation for, at en behandling forlænger patienternes liv, før den bliver anbefalet. 

Det kan tage mange år at dokumentere.

Det skete også med den nuværende standardbehandling.

Først afviste Medicinrådet behandlingen med pembrolizumab, fordi der endnu ikke var dokumentation for, at patienterne levede længere. Senere blev behandlingen anbefalet, da forskerne kunne vise en overlevelsesgevinst i studiet KEYNOTE-564.

På det tidspunkt havde behandlingen allerede været godkendt i EU i mere end to og et halvt år.

”Det er lang tid at vente på overlevelsesdata, når behandlingen gives så tidligt i et patientforløb. I Danmark havde det den konsekvens, at vi kom meget senere i gang med adjuverende behandling end i landene omkring os,” siger Niels Fristrup.

Han forventer, at samme diskussion kan opstå igen med den nye behandling.

Forskerne har nemlig endnu ikke data, der viser, om patienterne lever længere. I stedet har de målt sygdomsfri overlevelse. Det er et mål for, hvor lang tid der går, før kræften eventuelt vender tilbage efter behandling.

Ifølge Niels Fristrup bør den type resultater være nok til at vurdere behandlingen.

”Jeg mener, vi skal have et opgør med, at lægemidler først anbefales, når der kan påvises en OS-gevinst. Jeg ser ingen grund til, at vi ikke skulle kunne vurdere adjuverende behandling på DFS-data, som langt overvejende er normal praksis i de lande, vi sammenligner os med.” siger Niels Fristrup.

OS står for samlet overlevelse, altså hvor længe patienterne lever i alt. DFS står for sygdomsfri overlevelse og måler, hvor længe patienterne lever uden tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.

Flere bivirkninger – men ingen nye problemer

Omkring 70 procent af patienterne gennemførte behandlingen som planlagt.

Der var flere alvorlige bivirkninger i gruppen, der fik kombinationsbehandlingen. Alvorlige bivirkninger forekom hos 52,1 procent i kombinationsgruppen mod 30,2 procent i gruppen med standardbehandling. De hyppigste alvorlige bivirkninger ved kombinationsbehandlingen var blodmangel, forhøjede levertal og lavt iltindhold i blodet.

Der var dog ikke forskel på de mest alvorlige bivirkninger, som kan være livstruende.

”Der er tale om kendte bivirkninger for belzutifan, som er til at håndtere i praksis. Vigtigt er det, at der ikke er forskel i grad 5-bivirkningerne,” siger Niels Fristrup.